Forbud mod pesticider i henhold til indsatsplan

Sagens baggrund

Aarhus Kommune havde vedtaget en plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder, og kommunen meddelte derpå påbud om pesticidfri drift til en række landmænd. 

Efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningsloven, hvis der ikke kan opnås en aftale, mod erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området rådighedsindskrænkninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.

Påbuddene om pesticidfri drift blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandlede sagen i kombinationsnævnet, hvor både sagkyndige og læge medlemmer medvirker. Klagenævnet lagde både vægt på hydrogeologisk kortlægning, fund af nitrat og pesticider og på, at drikkevandsressourcen i området er begrænset. Klagenævnet fandt, at grundvandsressourcen var sårbar over for forurening, og nævnet fandt også, at det var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at meddele forbud.

Retssagen

Landbrug & Fødevarer som mandatar for landmændene indbragte afgørelserne for domstolene med påstand om, at nævnets afgørelser var ugyldige. Sagen blev henvist til landsretten, da det er den første sag af sin art, og den må antages at have betydning for andre sager. Under retssagen blev gennemført et omfattende syn og skøn, hvor der var udpeget både en agronom og en geolog som skønsmand. 

Landsretten fandt, at der ikke var holdepunkter for at antage, at der først kan pålægges rådighedsindskrænkninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, når anvendelse af godkendte sprøjtemidler dokumenterbart medfører en overskridelse af grænseværdierne i det primære grundvandsbassin. Tværtimod må det lægges til grund, at der kan pålægges rådighedsindskrænkninger med henblik på at forebygge forurening af grundvandet med pesticider. 

Landsretten fandt dernæst, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets faglige vurderinger af grundvandets sårbarhed over for pesticider i området og på lodsejernes arealer.

Samlet fandt landsretten, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26 a, idet de pålagte rådighedsindskrænkninger må anses som nødvendige for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider og opfylde målet med indsatsplanen, og der var ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelser som ugyldige. Nævnet blev derfor frifundet. 

Det bemærkes, at der sideløbende med retssagen er gennemført og afsluttet erstatningssager, hvor landmændene af Overtaksationskommissionen er tilkendt betydelige erstatninger.

Sagen blev varetaget af Britta Moll Bown.

Læs mere om vores rådgivning inden for miljø og planlægning.