Forslag til Inatsisartutlov om ”Investeringsscreeninger”

På efterårssamlingen 2025 har Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling som punkt 22 et forslag til ”Inatsisartutlov om screening af visse udenlandske investeringer” også kendt som ”Investeringsscreeningsloven”. Forslaget blev førstebehandlet den 12. november 2025, og Erhvervs- og Råstofudvalget kom med sin betænkning den 30. januar 2026.

På efterårssamlingen 2025 har Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling som punkt 22 et forslag til ”Inatsisartutlov om screening af visse udenlandske investeringer” også kendt som ”Investeringsscreeningsloven”. Forslaget blev førstebehandlet den 12. november 2025, og Erhvervs- og Råstofudvalget kom med sin betænkning den 30. januar 2026.

Formål og baggrund med investeringsscreeninger

Formålet med Inatsisartutloven er at forhindre, at udenlandske investeringer kan udgøre en trussel mod Grønlands sikkerhed eller den offentlige orden. Med forslaget foreslås, at der indføres en screeningsordning i form af en sektorbaseret godkendelsesordning for investeringer i sektorer, der vurderes som mest følsomme i forhold til Grønlands sikkerhed eller den offentlige orden kombineret med en tværsektoriel frivillig anmeldelsesordning. Screeningsordningen vil give mulighed for at tillade investeringer under særlige vilkår eller helt forbyde investeringer, der vurderes at kunne udgøre en trussel mod Grønlands sikkerhed eller den offentlige orden.

Baggrunden for forslaget er, at Naalakkersuisut ønsker at fremme investeringer i Grønland, men Naalakkersuisut er samtidig opmærksom på, at visse investeringer i grønlandske virksomheder og andre enheder og aktiviteter i visse tilfælde kan udgøre en trussel mod Grønlands sikkerhed eller den offentlige orden, hvilket Grønland som samfund må forholde sig til.

Inatsisartutlovens indhold i korte træk

Forslaget går i korte træk ud på, at en udenlandsk investor, der har til hensigt at gennemføre en udenlandsk investering inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter, på forhånd skal ansøge Naalakkersuisut om tilladelse til investeringen. Derudover kan en udenlandsk investor anmode Naalakkersuisut om godkendelse af en påtænkt eller gennemført udenlandsk investering, som ikke er omfattet af de førnævnte sektorer og aktiviteter.

Både en udenlandsk investor og en udenlandsk investering er særskilt defineret i Inatsisartutlovens § 3, nr. 4 og 5, hvorfor der henvises hertil. De særlige følsomme sektorer og aktiviteter er ligeledes særskilt definerede i Inatsisartutloven, jf. § 4, stk. 2, og er:

De særlige følsomme sektorer og aktiviteter

  1. Virksomhed inden for forsvarssektoren.
  2. Virksomhed inden for it-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger.
  3. Virksomhed, der producerer produkter med dobbelt anvendelse.
  4. Virksomhed inden for anden kritisk teknologi end nr. 1-3.
  5. Kritisk infrastruktur.
  6. Råstofsektoren.
  7. Selvstyreejede selskaber.
  8. Kommercielle vandkraftværker.

Overtrædelse af Inatsisartutlovens bestemmelser kan medføre effektive foranstaltninger over for den udenlandske investor. Således er en aftale, der er indgået eller opretholdt i strid med et afslag eller forbud – eller påbud – efter Inatsisartutloven, uden gyldighed. Derudover kan Naalakkersuisut indstille til Erhvervsstyrelsen i Danmark at ophæve den udenlandske investors stemmeret i den berørte virksomhed mv., hvis et påbud efter Inatsisartutlovens ikke efterleves.

Inatsisartutloven indeholder i §§ 22-25 særlige regler om domstolsprøvelse, da sager og det tilhørende materiale omfattet af Inatsisartutloven typisk vil være strengt fortroligt – også overfor den udenlandske investor. Reglerne om domstolsprøvelse er indsat efter aftale med den danske regering.

Erhvervs- og Råstofudvalget bemærkninger

Den 30. januar 2026 afgav Erhvervs- og Råstofudvalget sin betænkning i sagen. Udvalget udtrykte overordnet, at der er tale om et meget nødvendigt og vigtigt lovforslag, der på en passende måde har til formål at sikre, at Grønland får en screeningsordning, så man kan forhindre, at udenlandske investeringer kan udgøre en trussel mod Grønlands sikkerhed eller den offentlige orden. Samtidig er behov for, at man rammer den rigtige balance, så man stadig vil kunne tiltrække udenlandske investeringer.

Udvalget konstaterede, at forslagets opbygning betyder, at det har et meget bredt anvendelsesområde. Udvalget er bekymret for, at forslagets opbygning betyder, at den frivillige tværsektorielle ordning i § 5 i praksis vil blive oplevet som obligatorisk for et stort antal i øvrigt harmløse dispositioner, hvilket skyldes forslagets indbyggede incitamentsstruktur.

Udvalget er derfor bekymret for, hvorvidt forslaget skaber en incitamentsstruktur, hvor i hvert fald udenlandske investeringer af en vis størrelse nærmest per automatik bliver anmeldt.

Investeringsscreeningsordningens ikrafttræden

Forslaget var oprindelig sat til at træde i kraft den 1. januar 2026. Denne dato er dog blevet udskudt som følge af, at forslaget ikke blev færdigbehandlet på efterårssamlingen 2025. Forslaget skal derfor 2. og 3. behandles på forårssamlingen 2026, og i den anledning vil den nye ikrafttrædelsesdatoen blive fastlagt.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.