Højesterets dom i Irak-sagen

I tirsdags blev Forsvarsministeriet frifundet i Højesteret i Irak-sagen om operation Green Desert, hvor en række irakiske statsborgere havde søgt godtgørelse fra ministeriet.

Det havde de gjort, fordi de den 25. november 2004 blev tilbageholdt af irakiske styrker i en militær operation, hvor de irakiske styrker blev støttet og rådgivet af danske og britiske styrker i en særskilt militær operation ”Green Desert”.

Retssagen i Østre Landsret

Retssagen mod Forsvarsministeriet blev oprindeligt anlagt i 2011, og hovedforhandlingen i landsretten begyndte i efteråret 2017 og blev afsluttet i foråret 2018. Den varede 52 dage, ikke mindst fordi 78 parter og vidner skulle afhøres.

De irakiske sagsøgere blev for de flestes vedkommende afhørt over videoforbindelse fra danske ambassader rundt omkring i verden. Derudover kom der vidneforklaringer fra en stor del af de soldater, der havde deltaget i operationen.

Hovedforhandlingen – heriblandt afhøringerne – bar præg af, at sagsøgerne og Forsvarsministeriet ikke kunne blive enige om noget af sagens faktum.

Østre Landsret afsagde den 15. juni 2018 dom og fandt, at ministeriet skulle betale godtgørelse til flertallet af de irakiske sagsøgere.

Ikke fordi der var sket noget under operationen, da de irakiske sagsøgere blev tilbageholdt, men fordi Forsvarsministeriet eller de danske styrker burde have vidst, at de, der blev tilbageholdt, var i reel risiko for at blive udsat for inhuman behandling under den videre efterforskning i irakisk varetægt.

Det begrundede landsretten navnlig i, at der i Basra-provinsen i Irak (hvor operationen fandt sted) dengang var en – med landsrettens ord – ”generel risiko” for at blive udsat for mishandling, hvis man befandt sig i irakiske styrkers varetægt.

Anke til Højesteret

Forsvarsministeriet ankede sagen inden for 3 timer efter dommen, og den daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen betonede i den forbindelse, at dommen opstillede standarder, som det ikke ville være praktisk muligt at leve op til.

I Højesteret gentog Forsvarsministeriet i vidt omfang de anbringender, som var gjort gældende i landsretten.

Der var en usædvanlig stor supplerende bevisførelse i ankesagen, heriblandt 19 vidneforklaringer. F.eks. fra tre (nuværende og tidligere) forsvarschefer, daværende forsvarsminister Søren Gade og journalist på TV 2 Rasmus Tantholdt, der optog en dokumentarserie om de danske styrker i Irak op til operationen.

Højesterets dom

I tirsdags frifandt Højesteret så ministeriet i en 36-siders dom, hvor man på alle væsentlige punkter ændrede landsrettens konklusioner.

Højesteret fandt helt generelt, at godtgørelse for tort kan følge af både dansk erstatningsret (om offentlige myndigheders erstatningsansvar) og af EMRK. Ikke desto mindre var der ikke retspraksis, der tidligere havde taget stilling til en situation som den foreliggende.

For så vidt angår dansk erstatningsret udtalte Højesteret mest nævneværdigt, at Forsvarsministeriet ikke er fritaget for ansvar, fordi danske styrker ikke selv tilfangetog og overdrog sagsøgerne.

Ministeriet kan således også blive ansvarlig i kraft af en tilstrækkelig konkret og aktuel viden og formodning om risikoen for mishandling.

Ikke desto mindre – udtalte Højesteret – skal grænsen for, hvornår man ifalder ansvar i kraft af en viden eller formodning, fastlægges under hensyn til, at regeringen og Folketinget ikke reelt afskæres fra at udsende danske styrker til internationale missioner i overensstemmelse med grundlovens § 19, stk. 2.

Formuleringen skal ses i lyset af, at Højesteret fandt, at regeringen og Folketinget var fuldt ud bekendt med, at der kunne være en hård og kontant kultur i bl.a. irakisk politi og militær, og at det efter omstændighederne kunne være usikkert, hvordan f.eks. formodede oprørere, som irakiske styrker fik i deres varetægt, ville blive behandlet.

Med andre ord dét, som landsretten kaldte den ”generelle risiko”.

For så vidt angår EMRK fandt Højesteret navnlig, at det var afgørende, at de irakiske sagsøgere på intet tidspunkt havde været under dansk jurisdiktion.

Det var noget, som Forsvarsministeriet havde betonet også over for Østre Landsret, men som landsretten havde affejet, da man mente, at Danmark havde indgået en lovvalgs- og værnetingsbestemmelse med Irak, da man udsendte danske styrker. Det afviste Højesteret. 

En vigtig dom

Højesterets dom er væsentlig af flere grunde.

Dommen giver først og fremmest klare retningslinjer for, hvornår danske myndigheder kan ifalde ansvar for danske styrkers handlinger og undladelser i internationale operationer. I særdeleshed de operationer, hvor man samarbejder med lokale styrker i såkaldte ”failed states”, dvs. hvor den menneskeretlige situation ikke er som den, der gælder i Danmark.

Derudover fordi den retter op på den problematiske retsstilling, der blev indført med Østre Landsrets dom, hvor en slags generel viden om forholdene i et fremmed land er nok til, at man ifalder ansvar for dét, som de lokale styrker foretager sig, når man samarbejder med dem.

Sagen blev varetaget af Peter Biering, Emil Wetendorff Nørgaard, Ann-Kristin Rasmussen og Malthe Gade Jeppesen.