Hvornår har man deltaget i en arbejdsnedlæggelse?

Sagens tema: Hvornår har man deltaget i en arbejdsnedlæggelse

Sagen angår i første række spørgsmålet om bevisbyrde i sager om arbejdsnedlæggelser. I anden række vedrører sagen spørgsmålet om sanktionering af en eventuel deltagelse. Endelig er det i tredje række et tema, hvornår arbejdsnedlæggelsen kunne anses for ophørt.

Tjenestemænd er nemlig underlagt en arbejdspligt, der medfører, at tjenestemændene ikke må deltage i faglige aktioner. Såfremt tjenestemænd alligevel deltager i faglige aktioner, herunder enhver form for arbejdsnedlæggelse, vil deltagelse udgøre en kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10.

Sagens faktiske omstændigheder i hovedtræk

Den konkrete sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de indberettede tjenestemænd har deltaget i arbejdsnedlæggelserne den 28. november 2018 i hele eller dele af tidsrummet fra kl. 10:02 til kl. 12:30 og kl. 13:00 til kl. 18:30 med den følge, at de skal pålægges en bøde eller anden sanktion i medfør af tjenestemandsloven.

De indberettede tjenestemænd var inddelt i tre kategorier:

• Tjenestemænd, som havde erkendt deltagelse
• Tjenestemænd, der bestred at have deltaget med henvisning til, at de gerne ville arbejde, men var ude af stand hertil grundet psykisk påvirkning
• Tjenestemænd, der bestred at have deltaget, men som efter DSB’s opfattelse havde forsømt at melde sig til tjeneste under arbejdsnedlæggelsen

Det var i sagen ubestridt, at der havde fundet arbejdsnedlæggelser sted den 28. november 2018 om formiddagen og eftermiddagen, idet der dog var uenighed om varigheden af arbejdsnedlæggelsen om eftermiddagen.

Sagen er en del af et større sagskompleks med en række arbejdsnedlæggelser ved DSB i 2018 og 2019, som var udløst af DSB’s indmeldelse i Dansk Industri.

Tjenestemandsretten har den 3. december 2020 truffet afgørelse i to sager, der ligeledes vedrørte arbejdsnedlæggelser ved DSB i november 2018.

Tjenestemandsrettens begrundelse og resultat

For så vidt angik de tjenestemænd, der havde erkendt deltagelse, fandt Tjenestemandsretten (naturligvis), at disse tjenestemænd skulle idømmes en sanktion.

I forhold til de tjenestemænd, der bestred at have deltaget med henvisning til, at de gerne ville arbejde, men var ude af stand hertil grundet psykisk påvirkning, fandt Tjenestemandsretten, at disse måtte anses for at have deltaget. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende tjenestemænd havde befundet sig i de lokaler, hvor der blev afholdt fagligt møde. Tjenestemandsretten fandt således, at der var skabt en sådan formodning for, at de pågældende tjenestemænd havde deltaget, og at denne formodning ikke var afkræftet ved deres forklaring om, at de så sig ude af stand til at fremføre tog som følge af psykisk påvirkning.

Endelig fandt Tjenestemandsretten i forhold til tjenestemændene, der ikke erkendte deltagelse, men som efter DSB’s opfattelse havde forsømt at melde sig til tjeneste under arbejdsnedlæggelserne, at det ikke kunne anses for at være bevist, at tjenestemændene havde deltaget.

De tjenestemænd, som efter Tjenestemandsrettens vurdering havde deltaget, blev idømt bøde, idet der efter Tjenestemandsrettens vurdering ikke var grundlag for at anvende en mildere sanktion. I den forbindelse lagde Tjenestemandsretten vægt på, at der var tale om en forsætlig overtrædelse af den for tjenestemændene helt centrale arbejdspligt, ligesom arbejdsnedlæggelserne havde ført til betydelige forstyrrelser af togdriften, som var til skade for DSB og kunderne.

I forhold til varigheden af arbejdsnedlæggelsen om eftermiddagen fandt Tjenestemandsretten, at denne skulle anses for at være ophørt kl. 18:00, hvor DSB påbegyndte genoptagelse af togdriften.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens interesser blev for Tjenestemandsretten varetaget af advokat Jonas Blegvad Jensen.