Kan en ordning med fribefordring udgøre et pensionsvilkår?

Højesteret har ved dom af 9. februar 2021 sat et endeligt punktum i en række sager om fribefordring til tidligere og nuværende medarbejdere ved Banedanmark. Det ligger således fast, at en arbejdsgivers ensidige beslutning om at stille et personalegode til rådighed for tidligere og nuværende medarbejdere kan bringes til ophør med et passende varsel. Det afgørende for, om der alene er tale om et sådant ensidigt fastsat gode, er, om godet har været en del af medarbejdernes løn-, ansættelses- eller pensionsvilkår.

Højesteret har ved dom af 9. februar 2021 sat et endeligt punktum i en række sager om fribefordring til tidligere og nuværende medarbejdere ved Banedanmark. Det ligger således fast, at en arbejdsgivers ensidige beslutning om at stille et personalegode til rådighed for tidligere og nuværende medarbejdere kan bringes til ophør med et passende varsel. Det afgørende for, om der alene er tale om et sådant ensidigt fastsat gode, er, om godet har været en del af medarbejdernes løn-, ansættelses- eller pensionsvilkår.

Sagens tema

Sagen, der blev sambehandlet med to sager anlagt mod DSB, vedrører grundlæggende to spørgsmål.

Det første spørgsmål var, om Banedanmark havde lovet pensionisterne en livslang ret til fribefordring. Det andet spørgsmål, som kun blev relevant, hvis det første spørgsmål blev besvaret bekræftende, var, om denne ret i givet fald kunne bringes til ophør.

Førhen havde det været således, at tidligere DSB-medarbejdere, der blev overført til og siden pensioneret fra Banedanmark, efter deres pensionering under visse betingelser havde kunnet modtage frikort eller personalebilletter fra DSB. Denne ordning om fribefordring blev imidlertid af DSB bragt til ophør med seks måneders varsel.

HK Danmark gjorde på vegne af en række tidligere medarbejdere principalt gældende, at Banedanmark skulle anerkende, at de tidligere medarbejdere fortsat var berettigede til ordningen om fribefordring, og subsidiært gjorde HK Danmark gældende, at Banedanmark som minimum skulle betale kompensation for ophør af ordningen.

Højesterets resultat og begrundelse

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse i henhold til grundene.

Ordningen med fribefordring havde stedse haft sit grundlag i Banedanmarks ensidige beslutning, og den havde ikke været kædet sammen med hverken løn-, ansættelses- eller pensionsvilkår.

Som følge heraf kunne ordningen opsiges med et passende varsel på seks måneder som sket – og uden økonomisk kompensation. Banedanmark blev således frifundet for de af appellanterne nedlagte påstande. 

Hvad viser dommen?

Højesterets dom slår fast, at en ordning, der betragtes som et personalegode – og derved ikke udgør en del af løn-, ansættelses- eller pensionsvilkår – frit kan bringes til ophør med et passende varsel.

På den måde er dommen helt i tråd med Højesterets dom vedrørende fribefordring til medarbejdere, hvor Højesteret ligeledes fandt, at ordningen kunne bringes til ophør.

Banedanmarks interesser blev for både Højesteret og Østre Landsret varetaget af advokat Paw Fruerlund i samarbejde med advokatfuldmægtig Mathilde Thykjær Poulsen. 

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbreve din nøgle til det hele.