Kommissionen godkender omstruktureringsstøtte til SAS

BAGGRUNDEN FOR OMSTRUKTURERINGSSTØTTEN 

Covid-19 var særdeles hård ved den globale luftfartsindustri med indførelse af meget omfattende rejserestriktioner for stort set alle lande, hvilket for en periode nærmest eliminerede flytrafik for passagerer. Som alle andre flyselskaber, led SAS således betydelige tab i perioden fra marts 2020 og frem. 
  
I juni 2020 forsøgte SAS’ aktionærer sig med en rekapitalisering af selskabet, men på trods af dette, og på trods af den statsstøtte, som Danmark og Sverige ydede i forbindelse med rekapitaliseringen, lykkedes det ikke SAS at løse de strukturelle udfordringer, som fulgte af Covid-19 pandemien. 

I anden halvdel af 2022 påbegyndte selskabet derfor en rekonstruktionsproces ved the Bankruptcy Court for the Southern District of New York, den såkaldte ”Chapter-11 proces”, med henblik på at implementere en transformations- og kapitaliseringsplan kaldet SAS Forward. Ifølge planen skal SAS reducere sin gæld med 7,5 milliarder SEK årligt i perioden mellem 2019 og 2026, gentænke en række produkter, netværk og flådesammensætning, og rejse mindst 9,5 milliarder SEK i ny egenkapital, samt reducere eller konvertere 20 milliarder SEK i gæld til egenkapital, herunder den tidligere statsstøtte modtaget fra Danmark og Sverige (og Norge).

I april 2023 indledte SAS, som et led i SAS Forward-planen, en proces for at skaffe ny egenkapital ved at henvende sig til over 200 potentielle investorer, og i oktober 2023 kundgjorde SAS, at selskabet havde valgt Castlelake L.P., Air France KLM S.A., og Lind Invest ApS, sammen med den danske stat, som det vindende bud i processen. I marts 2024 blev SAS’ rekonstruktionsplan stemt igennem af en række af SAS’ kreditorer, og bekræftet af den amerikanske domstol i New York, men eftersom ikke alle kreditorer ville anerkende den amerikanske Chapter 11-proces, var det en forudsætning for at udtræde heraf, at SAS ligeledes gennemførte en svensk rekonstruktionsproces baseret på den samme rekonstruktionsplan. Denne proces blev indledt i marts 2024, og i juli 2024 godkendte Stockholm tingsrätt SAS’ rekonstruktionsplan. SAS afsluttede herefter Chapter 11-processen og den svenske rekonstruktionsproces i august 2024.

STATSSTØTTE TIL SAS

Som et led i kompensationen til SAS for tab forårsaget af rejserestriktionerne under Covid-19 udbruddet, havde den danske og den svenske stat bl.a. ydet statsstøtte til SAS i form af en rekapitaliseringspakke med to overordnede rekapitaliseringsinstrumenter: 1) tegning af statshybridobligationer og 2) tegning af nye aktier. 

Denne støtte blev i august 2020 godkendt af Kommissionen som forenelig i henhold til artikel 107, stk. 3, TEUF, og Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under Covid-19 udbruddet. Kommissionens godkendelse blev efterfølgende indbragt for Retten af Ryanair, og Retten annullerede Kommissionens afgørelse. Efter gennemførelse af en formel undersøgelse, og indførelse af en såkaldt step up-mekanisme, godkendte Kommissionen i november 2023 støtten igen.

Eftersom SAS Forward indebar en nedskrivning eller konvertering af den ydede rekapitaliseringsstøtte, og eftersom Danmark ville bidrage med ny egenkapital til SAS, var det en forudsætning for SAS’ rekonstruktionsplan, at denne støtte skulle godkendes af Kommissionen, inden gennemførelse af den svenske rekonstruktionsproces. 

Selv om bidragene fra den danske og svenske stat isoleret set foregik på markedsvilkår, fandt Kommissionen at deltagelsen samlet set indebar statsstøtte. 

Den 27. juni 2024 godkendte ESA Norges deltagelse i omstruktureringen af SAS og fandt, modsat Kommissionen, at deltagelsen ikke indebærer statsstøtte.

KOMMISSIONENS GODKENDELSE 

Den 28. juni 2024 godkendte Kommissionen den danske og svenske stats omstruktureringsstøtte i medfør af Kommissionens rednings- og omstruktureringsrammebestemmelser.

Kommissionen lagde ved godkendelsen bl.a. vægt på,

• at støtten bidrager til udviklingen af lufttransport inden for, til og fra Skandinavien, og sikre forbindelser, der ellers ville være i fare. Støtten bidrager derved til at undgå markedssvigt.
  
  
• at omstruktureringsforanstaltningerne håndterer hovedårsagerne til SAS’ økonomiske vanskeligheder, og at SAS, som på tidspunktet for Kommissionens godkendelse var under insolvensbehandling i både USA og Sverige, uden foranstaltningerne, formentlig ville blive afviklet,
  
  
• at støtten er proportional, og lever op til Kommissionens krav om egetbidrag og byrdefordeling,
  
  
• og at støtten ledsages af konkurrencebegrænsende foranstaltninger, i form af tilsagn fra SAS om at reducere sin tilstedeværelse på det samlede marked for lufttransport.

Kommissionen konkluderede på denne baggrund, at Danmarks og Sveriges foranstaltninger er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Sagen blev varetaget af Rass Holdgaard, Stine Egeris Pedersen, Grith Skovgaard Ølykke, Sophus Carl Moseholm og Fanny Nesbakken Secret

Rådgivende afsnit

Kommissionens godkendelse af omstruktureringsstøtten til SAS viser ikke kun, hvad Kommissionens lægger vægt på i form af konkurrencebegrænsende foranstaltninger mv., men viser også, hvornår Kommissionen anser tidligere tildelt statsstøtte for ny statsstøtte, når stater indgår i en markedsmæssig omstruktureringsproces. Sammenholder man ESA’s afgørelse vedrørende Norges bidrag, Kommissionens afgørelse vedrørende de svenske og danske bidrag og den tidligere retspraksis, herunder, f.eks. FIH-dommen (T-386/14), kan det være vanskeligt at finde en klar rød tråd i, hvornår staters økonomisk rationelle forvaltning af tidligere statsstøtte, bliver til ny statsstøtte.