Logning af teleoplysninger

Sagens baggrund: Generel og udifferentieret logning?

De to generaladvokatsudtalelser (henholdsvis sag C-623/17 og sag C-520/18) er afgivet som led i en række præjudicielle spørgsmål stillet af de britiske og belgiske domstole.

Sagerne vedrører begge spørgsmålet om, hvorvidt en generel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten, herunder bl.a. artikel 15 i ePrivacy-direktivet (2002/58/EF), såfremt logningen har til formål at beskytte den nationale sikkerhed som led i bekæmpelse af terrorisme, kontraspionage m.v.

Sagerne er opstået i kølvandet på EU-Domstolens domme i Digital Rights-sagen (sag C-293/12) og Tele2/Watson-sagen (sag C-203/15 og sag C-698/15), hvor EU-Domstolen første gang stillede sig kritisk over for generel og udifferentieret logning. De to nye sager adresserer nogle af de retlige uklarheder ved logning af teleoplysninger, som Digital Rights-sagen og Tele2/Watson-sagen skabte.

Ved den principielle afgørelse fra 2014 i Digital Rights-sagen erklærede Domstolen logningsdirektivet (2006/24/EF) for ugyldigt. Dette direktiv harmoniserede medlemsstaternes regler om teleselskabers forpligtelse til at lagre data af hensyn til efterforskning m.v. af grov kriminalitet. Centralt i dommen var, at generel logning ikke måtte tilsidesætte de grundlæggende rettigheder om beskyttelse af privatliv og persondata som fastsat i artikel 7 og 8 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

I den efterfølgende Tele2/Watson-sag tog Domstolen stilling til de svenske og de britiske nationale regler om logning, som implementerede det nu ugyldige logningsdirektiv i forskellige love. Et centralt spørgsmål i dommen var bl.a., om særligt strenge regler om adgang til de lagrede oplysninger – f.eks. regler om, at politiet kun havde adgang efter forudgående retskendelse – kunne være tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af Charteret, selv om selve lagringen i sig selv var generel og udifferentieret.

Domstolen besvarede imidlertid dette benægtende og udtalte, at EU-retten var til hinder for en generel og udifferentieret logning. Logningen skal med andre ord være afgrænset og målrettet det strengt nødvendige.

Der har siden denne dom pågået et intensivt udredningsarbejde i EU. Det helt centrale spørgsmål er, hvordan man kan målrette logning af teleoplysninger, uden at det mister sit formål, og uden at det fører til diskrimination. Som Generaladvokat Henrik Øe også bemærkede i sit forslag til afgørelse i Tele2-sagen, er hele formålet med lagringen af teleoplysninger nemlig at gøre det muligt at ”læse fortiden”. Logningen har ingen selvstændig værdi som efterforskningsmæssigt tiltag, hvis den først kan iværksættes, efter at en person er sat i forbindelse med begået kriminalitet.

Begrænsninger af logningsforpligtelsen

Så hvordan sikrer man på den ene side, at logningen bliver begrænset, og på den anden side, at den kan bruges?

Det er bl.a. dette spørgsmål, som Generaladvokat Sánchez-Bordona forsøger at afklare i sine nye forslag til afgørelser.

Generaladvokaten erkender, at der er vanskeligheder ved at målrette logningen mod bestemte personer – f.eks. ved at rette logningen mod særlige persongrupper, som man vurderer som sandsynlige lovovertrædere, eller rette den mod bestemte geografiske områder, hvor man mener, at lovovertræderne bor eller færdes. Sådanne kriterier kan nemlig ifølge generaladvokaten betyde, at visse segmenter af befolkningen generelt mistænkeliggøres og diskrimineres.

Ifølge generaladvokaten bør der foretrækkes en begrænsning af selve kategorierne af data. Det vil sige, at lagringen skal begrænses til de specifikke trafik- og lokaliseringsdata, som er absolut nødvendige for kriminalitetsforebyggelse og -bekæmpelse. Derudover mener han, at muligheden for at differentiere lagringsperioderne for de enkelte datakategorier bør undersøges. Når alle kategorier af data ikke er tilgængelige samtidig, er det nemlig ikke muligt at finde sammenhænge, som viser de berørte personers livsstil.

Midlertidig opretholdelse af nationale regler

Et andet meget centralt spørgsmål i de nye forslag til afgørelser er, om det er muligt midlertidigt at opretholde virkningerne af de nationale logningsregler, selv om de på nuværende tidspunkt medfører en for vidtgående og udifferentieret logning. Som den belgiske forfatningsdomstol havde anført i sin forelæggelsesafgørelse, ville det have meget alvorlige konsekvenser for mulighederne for at efterforske og opklare kriminalitet, hvis de nationale regler skulle tilsidesættes øjeblikkeligt, inden der var fundet en anden løsning, der sikrede overensstemmelse med EU-retten.

Generaladvokat Sánchez-Bordona besvarer dette centrale spørgsmål bekræftende i sit forslag til afgørelse i sag C-520/18. Selv om udgangspunktet er, at det kun er EU-Domstolen, der kan begrænse de tidsmæssige virkninger af en dom, så mener han, at tvingende hensyn til beskyttelsen af den nationale sikkerhed godt kan begrunde, at medlemsstaterne undtagelsesvis opretholder nationale logningsregler for at undgå, at der opstår et retligt tomrum. Den midlertidige opretholdelse af sådanne regler skal dog ifølge generaladvokaten være begrænset til det strengt nødvendige til vedtagelse af nye foranstaltninger, der afhjælper uforeneligheden med EU-retten.

Hvad viser generaladvokatens udtalelser?

De to generaladvokatsudtalelser bekræfter i store træk den linje, som EU-Domstolen har anlagt med Tele2-dommen.

Selv om generaladvokaten med sine eksempler på begrænsning af logningen har forsøgt at efterkomme medlemsstaternes ønske og behov for løsningsforslag, så er det stadig sparsomt med konkret vejledning. Den største udfordring er stadig, hvordan man forener det grundlæggende efterforskningsmæssige behov for at ”læse fortiden” med den vidtgående fortolkning af de grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatliv og persondata som fastsat i artikel 7 og 8 i Charteret, og som EU-Domstolen anlagde i Tele2-dommen.

Advokat Rass Holdgaard og advokat Sune Fugleholm repræsenterer Justitsministeriet i et dansk søgsmål om lovligheden af de danske logningsregler.