Lovforslag med initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser er fremsat

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget udspringer af en trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, som blev indgået den 4. marts 2022 mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter.

Trepartsaftalen blev indgået på baggrund af forhandlinger mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter i efteråret 2020, idet der havde været en omfattende medieomtale af personlige historier om seksuel chikane i forskellige brancher. Den daværende regering og arbejdsmarkedets parter var i den forbindelse enige om, at medarbejdere ikke skal udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, og at en ændring heraf kræver, at der gøres op med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser.

Med aftalen var den daværende regering og arbejdsmarkedets parter enige om 17 initiativer, der skal bidrage til en kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.

Lovforslaget blev første gang fremsat den 5. oktober 2022, men bortfaldt ved udskrivelse af folketingsvalget. Sidenhen er lovforslaget udvidet med hjemmel til at forlænge Arbejdstilsynets smiley-ordning, idet denne hjemmel ophører den 1. april 2023.

Lovforslagets indhold

Formålet med lovforslaget er at udmønte initiativerne i den ovennævnte trepartsaftale, som kræver lovændring. Der er tale om forslag til ændringer i ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven samt lov om erhvervsuddannelser.

Ændringer i ligebehandlingsloven

Forslaget indfører blandt andet en tydeliggørelse af arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane samt en tydeliggørelse af arbejdsgiverens pligter. Dette medfører, at det i ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, tilføjes, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere seksuel chikane. Denne pligt fremgik tidligere af forarbejderne og retspraksis, og lovændringen medfører derfor, at pligten nu bliver tydeliggjort direkte i lovens ordlyd.

Der sker også en opdatering af begrebet ”sexchikane” til ”seksuel chikane”. Det er alene en sproglig ændring, som skal gøre begrebet mere nutidigt.

Videre indeholder forslaget en tydeliggørelse af, hvilke kriterier der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. De omstændigheder, der kan tillægges vægt, er f.eks. handlingens beskaffenhed, varighed af chikanen, alder, om der foreligger over-/underordnelsesforhold, om den krænkede tilhører en udsat gruppe (f.eks. elever) eller har en løsere tilknytning til arbejdspladsen (f.eks. vikarer), og om der foreligger et magtforhold. Arbejdsgiverens forebyggende indsats og håndtering af sagen kan også tillægges vægt.

I den forbindelse foreslås det også, at godtgørelsesniveauet ved grove sager om seksuel chikane forhøjes med en tredjedel, ligesom der med henvisning til sagens omstændigheder skal være et større spænd ved udmåling af godtgørelse. Formålet med at hæve godtgørelsesniveauet er udtryk for et politisk ønske om at signalere, at seksuel chikane er uacceptabelt. Grove sager er eksempelvis de sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller hvor den krænkede tilhører en udsat gruppe som f.eks. elever.

Forslaget indeholder tillige en tilføjelse til ligebehandlingslovens § 4, hvorefter der kan søges tortgodtgørelse fra krænkeren. Dette skal dermed sikre, at den krænkede også kan søge godtgørelse fra den medarbejder, der har udøvet krænkelsen, og ikke kun fra arbejdsgiveren. Efter de nugældende regler kan et sådant krav mod krænkeren alene rejses efter erstatningsansvarsloven.

Endelig indeholder forslaget en ændring af ligebehandlingslovens § 16 a. Ændringen medfører, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede persons troværdige forklaring. Formålet er at kodificere den retspraksis, som i vidt omfang allerede er gældende i dag, hvorefter partsforklaringerne spiller en central rolle for domstolenes bevisbedømmelse, særligt i tilfælde, hvor der ikke er vidner eller andet bevismateriale, der underbygger, at seksuel chikane har fundet sted. I lovforslagets bemærkninger er det tydeligt, at forslaget ikke vil gribe ind i rettens frie bevisbedømmelse, og det vil således heller ikke binde retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i den konkrete sag.

Ændringer i arbejdsmiljøloven

Forslaget medfører en modernisering og tydeliggørelse af bestemmelserne om de ansattes og arbejdslederens pligt til at give meddelelse om problemer i arbejdsmiljøet. Dette indebærer, at arbejdslederen og de ansatte har pligt til at videregive oplysninger om seksuel chikane på arbejdspladsen, hvis de bliver opmærksomme på det. Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring af pligterne, men alene en tydeliggørelse af, at pligterne gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, herunder ved seksuel chikane.

Ændringer i lov om erhvervsuddannelse

I lov om erhvervsuddannelse medfører ændringerne, at reglen om frist for ophævelse af uddannelsesaftaler i sager om seksuel chikane lempes, således at der kan ses bort fra fristen, hvis eleven ønsker at hæve uddannelsesaftalen. Det foreslås også indført, at godkendelsen som oplæringsvirksomhed (lærested) kan tilbagekaldes i tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om seksuel chikane i virksomheden, ligesom klageadgangen til Ankenævnet vedrørende oplæringsvirksomheder udvides.

Ikrafttræden

Det forventes, at loven træder i kraft den 1. april 2023.

Kommentar

Med lovforslaget kodificeres praksis fastsat ved domstolene i relation til sager om seksuel chikane, så arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane tydeliggøres.

Det er allerede fastslået i retspraksis, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre medarbejderne mod seksuel chikane, f.eks. i form af at have en klar politik om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Vedtages lovforslaget, vil arbejdsgiverens ansvar fremover fremgå i ligebehandlingslovens ordlyd.

Ved denne kodificering af retspraksis og med løftet af godtgørelsesniveauerne sendes der et klart signal om, at sager om seksuel chikane skal tages alvorligt.

Vi følger naturligvis op på den videre proces i forhold til vedtagelse af lovforslaget.

Vores team af specialister har stor erfaring med at bistå offentlige og private arbejdsgivere med krænkelsessager, herunder sager om seksuel chikane. Har du som arbejdsgiver brug for bistand til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.