Lovforslagets indhold
Formålet med lovforslaget er at udmønte den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Lovforslaget bygger således i sin helhed på de initiativer, som regeringen og flertallet i Folketinget blev enige om.
Det centrale i lovforslaget er, at der foreslås en ændring af fordelingen af barselsorlov, hvorefter den deles ligeligt mellem forældrene. Det indebærer, at hver forælder som udgangspunkt får 24 ugers orlov med ret til barselsdagpenge efter fødslen. Det samlede antal uger med barselsdagpenge ændres ikke med forslaget.
Lovforslaget ændrer ikke på, at forældrene ligesom i dag hver vil have ret til fravær i 32 uger med mulighed for forlængelse til enten 40 eller 46 uger, hvis de er i beskæftigelse.
For at leve op til EU’s orlovsdirektiv øremærkes 11 uger til den enkelte forælder, og disse uger kan dermed ikke overføres indbyrdes mellem forældrene. I den forbindelse har det dog betydning, hvorvidt forældrene er lønmodtagere eller ledige/selvstændige.
Forældre, som begge er lønmodtagere
For forældre, som begge er lønmodtagere, indebærer lovforslaget, at 11 af de 24 ugers orlov, som pågældende forælder kan afholde, øremærkes denne forælder. Heraf har moren ret og pligt til at afholde 2 ugers orlov efter fødslen, ligesom faren/medmoren har ret til 2 ugers orlov i tilknytning til fødslen. Derudover har hver forælder 9 ugers øremærket orlov, som skal afholdes inden for det første år efter barnets fødsel. Derudover har forældrene hver ret til 13 ugers orlov, som kan overdrages mellem forældrene og afholdes, indtil barnet bliver 9 år, enten fordi 5 af ugerne udskydes, eller fordi det aftales med arbejdsgiver, at arbejdet genoptages og orloven udskydes.
Med lovforslaget sker en ændring i forhold til, at moren, efter at have afholdt 2 ugers pligtorlov efter fødslen, har ret til 8 ugers orlov, som kan overføres til den anden forælder, hvis moren ønsker at genoptage arbejdet.
For at kunne overdrage morens 8 ugers orlov i ugerne 3-10 efter fødslen, vil moren dog skulle være i beskæftigelse og enten genoptage arbejdet eller starte med at holde forældreorlov. Hvis moren genoptager arbejdet, vil faren eller medmoren skulle holde den overdragede orlov i uge 3-10 efter fødslen.
I praksis betyder øremærkningen, at de i alt 11 ugers orlov bortfalder, hvis den forælder, som de er øremærket til, ikke afholder dem.
Forældre, hvor den ene eller begge er ledige eller selvstændige
Da EU’s orlovsdirektiv alene omfatter lønmodtagere, foreslås det i lovforslaget, at selvstændige og ledige forældre ikke omfattes af regler om øremærkning i forhold til 9 af orlovsugerne.
Det indebærer, at en forælder, som ikke er lønmodtager, kan overføre op til 22 ugers orlov til den anden forælder.
Forskellige familiekonstellationer
Det nye lovforslag tager i højere grad højde for særlige familieforhold med henblik på at opnå en mere tidssvarende lovgivning. Dette fremhæves eksempelvis at være særligt relevant i forhold til LGBT+-familier og soloforældre.
Hidtil har barselsorlov alene været forbeholdt barnets retlige forældre og dermed ikke et barns eventuelle sociale forældre. Med den foreslåede ordning skal det være muligt at overdrage overførbare orlovsuger til personer, som har en forældrelignende relation til barnet.
Fleksibiliteten ønskes også styrket i forhold til soloforældre, hvorefter det skal være muligt for forælderen at overdrage en del af sin orlov til et nærtstående familiemedlem. Et nærtstående familiemedlem defineres i lovforslaget som forælderens egne forældre eller voksne søskende eller den afdøde forælders forældre eller voksne søskende. Endvidere indebærer forslaget, at soloforældre ikke fortaber retten til den orlov, som egentlig var øremærket den anden forælder.
Ikrafttræden
Det forventes, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, og den har virkning for børn født den 2. august 2022 eller senere.
