Baggrund for ændringen af momsloven
Ophavsret og licensering
Den, som skaber et litterært eller kunstnerisk værk, f.eks. en bog eller et stykke musik, har efter ophavsretslovens § 1 ophavsret til værket. Med ophavsretten følger efter ophavsretslovens § 2 en eneret til at fremstille eksemplarer af værket og til at gøre det tilgængeligt for almenheden. Tilgængeliggørelse for almenheden omfatter f.eks. det at udsende et musiknummer i radioen eller en film i fjernsynet/på en streamingtjeneste.
I praksis er det ofte forvaltningsorganisationer som f.eks. Koda og Copydan-organisationerne, der står for at administrere ophavsrettigheder og meddele licens til brug af ophavsretligt beskyttet materiale. For administrationen af rettighederne modtager forvaltningsorganisationerne et vederlag via et fradrag i organisationernes vederlagsudbetaling til rettighedshaverne.
Momsreglerne
Efter momslovens § 4, stk. 4, behandles en formidler af en ydelse momsmæssigt på samme måde som den ydelse, der formidles. Når formidlingen knytter sig til en ydelse, der er fritaget for moms, vil vederlaget for formidlingen således som udgangspunkt også være momsfritaget.
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er visse ydelser leveret af forfattere og kunstnere momsfritaget. Momsfritagelsen er en særregel, som afviger fra det for momsloven bagvedliggende momssystemdirektiv (direktiv 2006/112/EF). Undtagelsen kan opretholdes på grund af en standstill-bestemmelse i direktivet, som Danmark har udnyttet.
Hidtil har meddelelse af licens til brug af ophavsretligt beskyttet materiale været momsfritaget – både når forfattere og kunstnere meddelte licensen direkte til brugerne, og når licensen blev meddelt på forfatternes og kunstnernes vegne af eksempelvis arvinger, forvaltningsorganisationer eller forlag.
EU-Domstolens dom i UCMR-ADA-sagen
EU-Domstolen afsagde den 21. januar 2021 en skelsættende dom i sag C-501/19, UCMR-ADA, hvilket nødvendiggjorde en revurdering af den momsmæssige behandling af licens til brug af ophavsretligt beskyttet materiale meddelt af andre end forfatterne og kunstnerne selv.
Sagen udsprang af en tvist mellem den rumænske organisation til forvaltning af musikrettigheder, UCMR-ADA, og foreningen ”Rumæniens sjæl” (under konkurs) vedrørende moms på det vederlag, som ”Rumæniens sjæl” skyldte UCMR-ADA for brug af musikrettigheder i forbindelse med en forestilling, som foreningen havde opført.
EU-Domstolen fastslog i dommen, at forvaltningsorganisationers meddelelse af licenser til ophavsretligt beskyttet materiale er økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt momspligtigt.
Som konsekvens af dommen har Skatteministeriet fundet det nødvendigt at tydeliggøre, at momsfritagelsen for ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed” i momslovens (dagældende) § 13, stk. 1, nr. 7, alene omfatter forfatteres og kunstneres egne ydelser, herunder egne licenseringer, og således ikke forvaltningsorganisationers meddelelse af licens til disse forfatteres og kunstneres rettigheder.
Skatteministeriet har samtidig vurderet, at formidlingsreglen i momslovens § 4, stk. 4, som følge af EU-Domstolens dom af 14. juli 2011 i sag C-464/10, Henfling and Others, ikke kan udstrækkes til at finde anvendelse både på leverancen fra forfatteren/kunstneren til forvaltningsorganisationen og på den efterfølgende leverance fra forvaltningsorganisationen til erhververen af licensen. Det skyldes, at den omstændighed, at momsfritagelsen for forfattere og kunstnere er personlig og således ikke omfatter ydelser leveret af andre end disse, efter Skatteministeriets vurdering udgør et ”særkende”, der i overensstemmelse med Henfling and Others-dommen kan begrunde en indskrænkning af momsfritagelsens anvendelsesområde.
Ændring af momsreglerne
Den 6. november 2024 fremsatte skatteminister Rasmus Stoklund lovforslag nr. L 82, Forslag til lovændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).
L 82
L 82 var en genfremsættelse af et af den daværende regering (S) fremsat lovforslag nr. L 13 af 5. oktober 2022 om ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, der var bortfaldet ved folketingsvalget i november 2022.
L 13
L 13 var i øvrigt en genfremsættelse af lovforslag nr. L 106 B, der var en udskilt del af lovforslag nr. L 106 af 22. december 2021 om ændring af bl.a. momslovens regler om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet.
L 106 (og L 106 B)
L 106 (og L 106 B) indgik som finansieringskilde for ”Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025” af 15. december 2021 mellem den daværende regering (S), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, hvilket havde været genstand for en del kritik fra bl.a. en række brancheorganisationer, som ikke mente, at de kreative erhverv skulle finansiere kriminalforsorgen.
L 106 B
L 106 B blev forkastet ved 3. behandlingen den 9. juni 2022 som følge af manglende politisk opbakning. Ændringen af momslovens bestemmelser om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet blev dog fastholdt som finansieringskilde i den senere indgåede ”Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025” af 7. marts 2023 mellem den nuværende SVM-regering, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som dermed dannede grundlaget for fremsættelsen af L 82.
L 82 og L 106/L 106B
Da L 82 indholdsmæssigt svarede til L 106/L 106B, hvortil et lovforslagsudkast havde været i høring (lovforslagsudkastet havde dog et lidt anderledes indhold end det fremsatte lovforslag), blev udkastet til L 82 (ligesom udkastet til L 13) ikke sendt i høring forud for fremsættelsen. Dette affødte kritik fra flere politikere og aktører, som samtidig bemærkede, at EU-Kommissionen ikke var kommet med en tilkendegivelse om, at den pågældende danske momsfritagelse ikke kunne anvendes af forvaltningsorganisationer og andre formidlere, hvilket ellers er indskrevet som forudsætning for at anvende ændringen af momslovens som finansieringskilde i ”Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025” (EU-Kommissionen havde dog udtalt, at den ikke kunne tage stilling hertil).
Med lovforslaget blev det via en ny bestemmelse i momsloven (§ 4 d) og en nyaffattelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, foreslået, at der skal betales moms, når andre end forfattere og kunstnere (f.eks. forvaltningsorganisationer) meddeler licens til brug af forfatteres og kunstneres ophavsretligt beskyttede værker mod vederlag. Det blev ligeledes præciseret, at momsfritagelsen – i overensstemmelse med hidtidig praksis – ikke omfatter forfatteres, kunstneres m.fl.’s overdragelse (endelige salg) af ophavsrettigheder.
Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget i december 2024, og ændringen af momsloven trådte i kraft den 1. januar 2025. For at sikre de berørte virksomheder, organisationer mv. tilstrækkelig tid til implementeringen, har loven dog først virkning fra og med den 1. juli 2025.
