Medhold til Grønlands regering i voldgiftssag med påstået milliardkrav

Sagens baggrund

Greenland Minerals har siden 2008 haft tilladelse til at efterforske sjældne jordarters metaller ved Kuannersuit i det sydlige Grønland, hvor der er et meget højt indhold af det radioaktive grundstof uran, og hvor efterforskningen er sket på nogle særlige vilkår.

I 2021 vedtog Naalakkersuisut en uranlov, som indførte et forbud mod efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i områder med en baggrundsværdi af uran på over 100 ppm. Mineselskabet fik i forlængelse deraf afslag på deres ansøgning om en udnyttelsestilladelse ved Kuannersuit, men forinden afslaget anlagde de i marts 2022 en voldgiftssag mod den grønlandske og den danske regering. Deres krav var at få den ønskede tilladelse alternativt en erstatning på antageligvis USD 7,5 mia. samt USD 4 mia. i rente indtil anlægget af voldgiftssagen. 

Greenland Minerals har senere anlagt retssager ved Retten i Grønland (henvist til Grønlands Landsret) og Københavns Byret. Derudover har de sagsøgt den danske stat repræsenteret af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet – på trods af at råstofområdet er hjemtaget, og at Danmark ikke har nogen kompetence til at meddele selskabet en udnyttelsestilladelse. 

Forventelig afgørelse

I voldgiftssagen har Greenland Minerals ønsket at få prøvet, 1) om de har ret til en udnyttetilladelse, 2) om uranlovgivningen alligevel ikke skulle finde anvendelse for dem, 3) om der er tale om et kontraktbrud, og 4) om de har ret til erstatning. I den forbindelse har de også ønsket, at den danske stat skulle være med i sagen på samme måde som Naalakkersuisut. 

Voldgiftsretten har for nuværende afvist at gå ind i diskussionerne af nogen af spørgsmål. Sagen er fejet helt af banen, hvad angår den danske stat. I forhold til Grønland har voldgiftsretten klart afvist på nogen måde overhovedet at kunne kigge på, om Greenland Minerals har nogen ret til en udnyttelsestilladelse eller til anvendelsen af uranlovgivningen. Dette er alt sammen i overensstemmelse med myndighedernes synspunkter fra dag 1. 

Hvad angår det påståede kontraktbrud og det påståede erstatningskrav, så har retten ikke endnu ville forholde sig til, om de i det hele taget kan behandle sådan et spørgsmål. Retten har forbeholdt sig muligheden for evt. at vurdere, om de overhovedet kan kigge på det til, hvis domstolene senere måtte give Greenland Minerals medhold. Ellers må voldgiftssagen anses for slut.  

Den grønlandske og den danske regerings standpunkt har altså hele tiden været, at voldgiftsretten ikke havde kompetence til at foretage en prøvelse af Naalakkersuisuts forvaltningsafgørelser om afslag på udnyttelsestilladelse til Kuannersuit-projektet. Ingen andre end domstolene kan prøve sådanne afgørelser. At voldgiftsretten nu har givet vores klienter medhold i det, er derfor meget tilfredsstillende.

Kernespecialiseret team  

Sagen har haft stor kompleksitet, haft international bevågenhed – og har derudover båret præg af, at Greenland Minerals har haft en udenlandsk investor i ryggen og været repræsenteret af både et Magic Circlefirma og et dansk advokatfirma. Vi har ført sagen med et mindre, kernespecialiseret team, der har bred erfaring med bl.a. retssager og tvistløsning. Teamet har ført sagen og bistået klienterne i alle dele af sagen. 

Afgørelsen er en vigtig milepæl i sagen, der nu kører videre i Grønlands Landsret og Københavns Byret, hvor Greenland Minerals har anlagt retssager med reelt de samme påstande som i voldgiftssagen. Her vil vi fortsat varetage Selvstyrets og statens interesser – nu i det forum, hvor prøvelsen reelt hører hjemme. Københavns Byret har dog netop besluttet at afvise sagen i forhold til de grønlandske myndigheder, der var anlagt her, med den begrundelse, at Selvstyret ikke kan sagsøges i København.