Digitaliseringsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag om udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger i den offentlige forvaltning i høring den 12. februar 2026. Lovforslaget skal løse problemet med manglende nationalt retsgrundlag for sådanne behandlinger af personoplysninger, der har blokeret en række AI-projekter i den offentlige sektor.
Datatilsynets praksis skabte juridisk usikkerhed
Datatilsynet har i flere sager fastslået, at eksisterende sektorlovgivning i en række tilfælde ikke indeholder et tilstrækkeligt klart supplerende retsgrundlag til myndighedernes behandling af personoplysninger til brug af AI-løsninger.
I en udtalelse af den 17. november 2023 (j.nr. 2023-212-0015) vurderede Datatilsynet, at Københavns Kommune manglede klar hjemmel i serviceloven til at idriftsætte en AI-løsning, der skulle identificere borgere med behov for vedligeholdende træning. Serviceloven omtaler ikke rækkevidden af behandlingen af personoplysninger ved brug af AI-løsninger og var derfor utilstrækkelig som supplerende retsgrundlag. Samme tilgang anvendte Datatilsynet i udtalelsen af den 18. maj 2022 (j.nr. 2022-212-3676) om kommunernes brug af værktøjet "Asta" til forudsigelse af lediges risiko for langtidsledighed, hvor behandlingen måtte anses for indgribende og derfor krævede et klart supplerende nationalt retsgrundlag.
Lovforslaget skaber klar hjemmel
Lovforslaget fungerer som det supplerende nationale retsgrundlag efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og stk. 3. Det giver alle offentlige myndigheder klar hjemmel til at behandle personoplysninger til udvikling og drift af AI-systemer, herunder til beslutningsstøtte og profilering.
Lovforslaget omfatter alle statslige og kommunale forvaltningsmyndigheder, herunder særlige nævn og råd såsom taksationskommissioner, landvæsensretter og ankenævn, særlige forvaltningsenheder som ATP og Danmarks Nationalbank samt myndigheder med rådgivende funktion som Retslægerådet. Loven vil gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner og foreninger i overensstemmelse med forvaltningslovens § 1, stk. 3. Formålet er at sikre samme brede anvendelsesområde som forvaltningsloven.
Hovedbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, fastslår følgende:
”Myndigheder inden for den offentlige forvaltning kan udvikle og anvende AI-systemer, herunder gøre brug af beslutningsstøtte, på baggrund af personoplysninger, myndigheden behandler, for at understøtte myndighedens opgavevaretagelse efter anden lovgivning.”
Beslutningsstøtte defineres i lovforslagets § 2, nr. 4 som:
”[…] enhver form for forslag eller anbefaling til afgørelser eller tiltag overfor den registrerede, som er genereret af et AI-system, og som en fysisk person inddrager i den samlede faglige vurdering, som ligger til grund for afgørelsen eller tiltaget, uden at AI-systemet selv træffer afgørelse eller iværksætter tiltaget.”
Lovforslaget angår alene behandling af personoplysninger, dvs. oplysninger om fysiske personer samt enkeltmandsvirksomheder.
Det anføres dog i de almindelige bemærkninger punkt 2.2.2.1, at det vurderes, at offentlige myndigheder allerede efter gældende ret har hjemmel til at udvikle og anvende sådanne AI-systemer til brug for beslutningsstøtte overfor juridiske personer, dvs. hvor der ikke behandles personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen, i det omfang myndigheden efter lovgivningen har hjemmel til at træffe den materielle afgørelse, og hvor der ikke er øvrige retlige hindringer herfor.
