Nyt lovforslag: Stramning af regler mod konkurssvindel

KONKURSRÅDETS FORSLAG FØLGES

Lovforslaget bygger på Konkursrådets forslag fra den 27. marts 2025, som blev fremsat på baggrund af Justitsministeriets ønske om tiltag mod misbrug af konkursinstituttet. Dette skete i kølvandet på afsløringerne i TV2-dokumentaren “Den Sorte Svane”, hvor selskaber gjorde brug af egenbegæringer om konkurs og foreslog en bestemt kurator.

Vores tidligere artikel om Konkursrådets forslag kan læses her. 

Lovforslaget indeholder generelt de ændringer, som er foreslået af Konkursrådet, der vedrører skifterettens udpegning af kurator i konkursboer. Det samme gælder habilitetskrav for kuratorer. Der er alene foreslået mindre ændringer til Konkursrådets forslag, f.eks. om ansattes stemmeret til kuratorvalg.

ÆNDRINGER OM KURATORS UDPEGNING OG HABILITET

Lovforslaget indeholder væsentlige ændringer af konkurslovens bestemmelser om udpegning af kurator og skærpede habilitetskrav. Formålet er at sikre, at kurator reelt er uafhængig og varetager kreditorers interesser (og ikke varetager uvedkommende hensyn til f.eks. skyldneren). 

Det foreslås blandt andet, at skifteretten som udgangspunkt fortsat skal udpege den kurator, der har størst tilslutning blandt de stemmeberettigede kreditorer. I de tilfælde, hvor ingen kreditorer er til stede, skal skifteretten udpege en af sine faste kuratorer. Kuratorer, som foreslås af skyldneren selv, skal ikke tillægges betydning ved skifterettens udpegning af kurator. 

Det foreslås desuden, at kreditorer, der er nærtstående til skyldneren, ikke har stemmeret ved udpegning af kurator. Dette skal forhindre, at uvedkommende interesser får indflydelse på valget af kurator. 

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at habilitetskrav til kurator skal strammes. En person vil således ikke kunne udpeges som kurator, hvis vedkommende inden for de seneste to år har været nærtstående til skyldneren. Det samme gælder, hvis vedkommende inden for det seneste år har ydet rådgivning i et ikke uvæsentligt omfang til skyldneren eller til nærtstående, der ejer en væsentlig del af kapitalandelene i selskabet. Kurator har en pligt til at oplyse skifteretten om sådanne forhold.

SELSKABER TVANGSOPLØST UDEN UNDERSØGELSER 

Konkursrådet foreslog, at der skulle ske ændringer af selskabsloven, således at selskaber under tvangsopløsning ikke kunne blive opløst af skifteretten uden forudgående undersøgelser.

Det forekommer i praksis, at skifteretten opløser selskaber efter en analogi af konkurslovens § 143, uden at selskaberne under tvangsopløsning udleveres til nogen behandlingsform, således at der ikke medvirker hverken en likvidator eller en kurator. Dette er sket for gennemsnitligt 2.150 selskaber pr. år i perioden fra 2021 til 2023. Det har den betydning, at der kan være økonomisk kriminalitet, som ikke opdages, og som ikke bliver imødegået ved konkurskarantæne og meddelelse til politiet.

Konkursrådet havde som følge heraf foreslået to forskellige modeller i forslaget af 27. marts 2025.

Det fremgår ikke af lovforslaget, at der skal implementeres nye modeller, som det blev foreslået af Konkursrådet den 8. oktober 2025 og tidligere den 18. juni 2018. Dette forhold er ikke omtalt i lovforslaget.

LOVFORSLAGETS BEHANDLING

Lovforslaget er sat til 1. behandling hos Folketinget den 7. november 2025. 

Loven vil forventeligt træde i kraft fra den 1. januar 2026, hvis lovforslaget vedtages.

KOMMENTAR

Lovforslaget markerer et væsentligt skridt mod at sikre en tillidsvækkende konkursbehandling, således at risikoen mindskes for, at insolvensbehandlingssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet. Den nye lov vil efter vores opfattelse øge sandsynligheden for, at kurator er habil, og at kurator varetager kreditorers interesser. Vi henviser til vores tidligere kommentar.

Det vides ikke, hvad baggrunden er, for at Justitsministeren ikke har foreslået en af Konkursrådets modeller om tvangsopløste selskaber, som afsluttes uden undersøgelser af en likvidator eller kurator. 

Det er fortsat vores opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at der udpeges en likvidator i samtlige selskaber under tvangsopløsning, som det er foreslået af Konkursrådet. Det skyldes, at der kan være adskillige forhold i form af økonomisk kriminalitet i tvangsopløste selskaber, som ikke bliver afdækket. 

Statskassen risikerer at lide væsentlige tab i den forbindelse, hvorfor der er såvel et økonomisk incitament som et hensyn til retssikkerheden, der taler for ny lovgivning.