Østre Landsret: Ikke godtgørelse til funktionær, der havde ophævet sit ansættelsesforhold

Østre Landsret har afsagt dom i en sag om krav på godtgørelse, hvor medarbejderen havde ophævet sit ansættelsesforhold grundet arbejdsgiverens misligholdelse med lønudbetaling. Dommen bidrager til forståelsen af anvendelsesområdet for funktionærlovens § 2 b.

Østre Landsret har afsagt dom i en sag om krav på godtgørelse, hvor medarbejderen havde ophævet sit ansættelsesforhold grundet arbejdsgiverens misligholdelse med lønudbetaling. Dommen bidrager til forståelsen af anvendelsesområdet for funktionærlovens § 2 b.

GODTGØRELSE EFTER FUL § 2 B

En funktionær med mindst 1 års anciennitet har i medfør af funktionærlovens § 2 b krav på en godtgørelse, hvis denne uberettiget bliver opsagt eller bortvist af arbejdsgiveren. Bestemmelsen finder tillige anvendelse ved væsentlige stillingsændringer, der ikke accepteres, og hvor funktionæren derfor anses for opsagt af arbejdsgiveren.

Reglen blev indført i 1964 som et værn mod usaglige afskedigelse og tager ifølge forarbejderne sigte på tilfælde, hvor arbejdsgiveren har opsagt medarbejderen.

Det fremgår hverken af ordlyden eller forarbejderne til bestemmelsen, om reglen kan påberåbes af en medarbejder, der selv opsiger eller ophæver ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens misligholdelse.

Problemstillingen blev berørt i sag B-1278-13, hvor Østre Landsret ved dom af 16. juni 2014 fandt, at en medarbejder ikke kunne påberåbe sig funktionærlovens § 2 b, hvor ansættelsesforholdet først var blevet ophævet af medarbejderen og dernæst ophævet af arbejdsgiveren. I afgørelsen blev der ikke direkte taget stilling til det principielle spørgsmål, men afgørelsen tyder på, at det også i denne sag blev fundet, at en funktionær ikke har ret til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, når denne selv har ophævet sit ansættelsesforhold, selvom ophævelsen er berettiget.

Østre Landsret har den 19. marts 2024 afsagt dom i sag BS-28125/2022-OLR, der vedrørte krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b fremsat af en medarbejder, som selv havde ophævet ansættelsesforholdet grundet arbejdsgiverens misligholdelse.

Sagen var af byretten henvist til landsretten som principiel efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

DEN KONKRETE SAG

Sagen angik en medarbejder, der med hjælp fra sin fagforening Djøf havde ophævet sit ansættelsesforhold som sekretær i september 2018 grundet arbejdsgiverens misligholdelse med udbetaling af korrekt løn mv. for august 2018.

Medarbejderen fremsatte efter ophævelsen krav om udbetaling af manglende løn, erstatning for løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse, godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Virksomheden blev taget under konkursbehandling, og kurator meddelte, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i sagen. Kravet blev derefter anmeldt over for Lønmodtagernes Garantifond (LG), herunder kravet om godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

LG afviste kravet om godtgørelse efter § 2 b med henvisning til, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til udbetaling af godtgørelse i tilfælde som den i sagen foreliggende, hvor en medarbejder selv ophæver ansættelsesforholdet, uanset om ophævelsen måtte være berettiget som følge af væsentlig misligholdelse fra arbejdsgiverens side.

Hovedspørgsmålet gik på, om medarbejderen havde krav på godtgørelse efter § 2 b efter selv at have ophævet ansættelsesforholdet. Parterne var enige om, at ophævelsen var berettiget.

LANDSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT

Landsretten lagde til grund, at der før medarbejderens ophævelse af ansættelsesforholdet var forskellige uoverensstemmelser mellem A og arbejdsgiveren, herunder om aflønning under sygdom og om spørgsmål om modregning af muligt for meget udbetalte beløb vedrørende løn og tantieme, hvilket parterne havde en skriftlig dialog om op til og i tilknytning til ophævelsen.

Ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at virksomhedens misligholdelse med betaling af løntilgodehavendet var af en sådan art, at misligholdelsen kunne sidestilles med uberettiget opsigelse eller uberettiget bortvisning fra arbejdsgivers side.

Landsretten udtalte endvidere, at der efter bevisførelsen heller ikke fandtes grundlag for at antage, at virksomhedens misligholdelse med betaling af løntilgodehavendet var begrundet i et ønske om at få medarbejderen til selv at opsige sin stilling.

På den baggrund fandt landsretten det ikke godtgjort, at medarbejderen havde ret til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

HVAD VISER DOMMEN?

Afgørelsen viser, at funktionærlovens § 2 b kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en funktionær selv opsiger eller ophæver sit ansættelsesforhold. Det forudsætter dog, at medarbejderen kan godtgøre, at der foreligger omstændigheder, som giver grundlag for at sidestille situationen med en uberettiget opsigelse fra arbejdsgiverens side, eller grundlag for at antage, at arbejdsgiverens misligholdelse er begrundet i et ønske om at få medarbejderen til at opsige sin stilling.

En arbejdsgiver kan således ikke undgå bestemmelsen ved at chikanere en medarbejder til at fratræde sin stilling.

Det kan dog være vanskeligt for en medarbejder, som selv opsiger eller ophæver ansættelsesforholdet, at løfte bevisbyrden for, at omstændighederne kan sidestilles med en usaglig opsigelse fra arbejdsgiverens side.

I den konkrete sag lagde landsretten vægt på misligholdelsens ”art” i form af mangelfuld udbetaling af én måneds løntilgodehavende, hvor der var uoverensstemmelser mellem parterne om konkrete løndele. På den baggrund vurderede landsretten, at selskabets misligholdelse, som fik medarbejderen til at ophæve ansættelsesforholdet, ikke kunne antages at være begrundet i et ønske om at få medarbejderen til at opsige sin stilling, hvorfor situationen ikke kunne sidestilles med en uberettiget afskedigelse fra arbejdsgiverens side.

Læs mere om vores rådgivning inden for ansættelsesret og arbejdsret.