Retten afviser sag om kapitaltilførsel fra PostNord AB til Post Danmark A/S

Baggrund

Danmark og Sverige indgik i oktober 2017 en principaftale, som skulle muliggøre den nødvendige transformation af Post Danmark A/S’s produktionsmodel i lyset af den faldende brevmængde. I november 2017 indgav ITD en klage over bl.a. disse foranstaltninger til Kommissionen. I 2018-2019 blev aftalen implementere ved, at den danske stat betalte kompensation til Post Danmark A/S for varetagelsen af befordringspligten i 2017-2019, PostNord AB overførte kapital til finansiering af transformationsprocessen i Post Danmark, og begge stater indskød ny kapital i PostNord AB for at styrke den fælles virksomheds finansielle robusthed.

I juni 2019, efter disse foranstaltninger var implementeret, besluttede Kommissionen at åbne den formelle undersøgelse af kapitaltilførslerne. Den konkluderede, at staternes kapitaltilførsler udgjorde ulovlig statsstøtte, som skulle tilbagesøges, men at overførslen af kapital fra PostNord AB til Post Danmark A/S var foregået på markedsvilkår. Danske Fragtmænd A/S anfægtede den sidstnævnte del af afgørelsen ved Retten.

Rettens dom

I dom af 29. januar 2025 afviste Retten annullationssøgsmålet, fordi afgørelsen ikke berørte Danske Fragtmænd A/S umiddelbart og individuelt, som krævet i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF. 

Retten fokuserede i dommens præmisser på, om Danske Fragtmænd A/S havde bevist at afgørelsen berørte selskabet individuelt.  

Danske Fragtmænd A/S havde ifølge Retten ikke vist, afgørelsen havde ramt selskabet på grund af visse egenskaber, som er særlige for det, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller det fra alle andre og derfor individualiserer det på samme måde som adressaten (den såkaldte ”Plaumann test”). Inden for statsstøtteretten skal sagsøgere, som ikke er adressater eller medlemsstater, i denne sammenhæng kunne dokumentere, at deres stilling på markedet i væsentligt omfang påvirkes af den (påståede) støtte, som den pågældende afgørelse angår.

Retten henviste til fast praksis, hvorefter hverken det forhold, at sagsøgeren er en konkurrent, eller det forhold, at sagsøgeren har spillet en aktiv rolle i den formelle undersøgelse, er tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om at være individuelt berørt.

Herefter undersøgte Retten omhyggeligt de beviser, som Danske Fragtmænd A/S havde fremlagt for at dokumentere, at selskabets stilling på markedet i væsentligt omfang var påvirket af kapitaltilførslen til Post Danmark A/S. Retten konkluderede, at Danske Fragtmænd A/S’s argumenter, om at have mistet kunder til Post Danmark A/S som følge af kapitaltilførslen, ikke var underbygget af de fremlagte beviser. Tværtimod påpegede Retten, at nogle af beviserne syntes at støtte, at Danske Fragtmænd A/S’s tab af kunder skyldes andre forhold end kapitaltilførslen til Post Danmark A/S.  

Rettens Dom kan appelleres til EU-Domstolen.

Rådgivende afsnit

Vurderingen af søgsmålskompetence spiller en betydelig rolle i statsstøtteretten. Der er en særlig lempelig test for søgsmålskompetence i sager, hvor Kommissionen træffer afgørelse efter en indledende undersøgelse. Testen for søgsmålskompetence i sager, hvor der har været gennemført en formel undersøgelse, er derimod noget strengere. 

Det skyldes, at interesserede parter har haft lejlighed til at sende information og argumentere for deres synspunkter i løbet af den formelle undersøgelse, og at Kommissionen skal inddrage dette, når den træffer afgørelse.

Rettens dom bekræfter denne praksis og underbygger værdien af, at Kommissionen foretager en formel undersøgelse i komplicerede sager.

Sagen blev varetaget af Rass Holdgaard, Grith Skovgaard Ølykke og Veronica Lyneborg Vuust.