Statslige myndigheder og kommuner kan normalt ikke straffes for handlinger, der har karakter af myndighedsudøvelse, jf. straffelovens § 27, stk. 2. Det udgangspunkt er fraveget med databeskyttelseslovens § 41, stk. 6, 2. pkt., så offentlige myndigheder omfattet af forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, kan straffes for overtrædelser af databeskyttelsesreglerne. Praktisk fungerer det i Danmark sådan, at Datatilsynet indstiller den dataansvarlige til en bøde, hvorefter politiet vurderer, om der skal rejses sigtelse.
Bøder på DKK 50.000 og DKK 100.000 til kommuner efter sikkerhedsbrud uden kryptering
Det første eksempel kom den 10. marts 2020, hvor Datatilsynet indstillede Hørsholm Kommune og Gladsaxe Kommune til bøder på henholdsvis DKK 50.000 og DKK 100.000. Begge sager handlede om tyveri af computere, som ikke var krypterede, men som indeholdt et stort antal personoplysninger, herunder både følsomme personoplysninger og CPR-numre. Datatilsynet fremhævede, at kryptering er en generel foranstaltning, og at manglende kryptering udgør en høj risiko for de registrerede, som tilmed ikke har haft mulighed for at fravælge kommunens behandling.
Tilsynet lagde desuden vægt på kommunernes størrelse henset til indbyggertal og driftsbevilling.
Særdeles følsomme personoplysninger – bøde på DKK 50.000
Det næste eksempel er fra den 30. juni 2020, hvor Datatilsynet indstillede Lejre Kommune til en bøde på DKK 50.000. Sagen drejede sig om, at en afdeling i kommunen efter sin faste praksis uploadede mødereferater, som indeholdt ”personoplysninger af særdeles følsom og beskyttelsesværdig karakter”, på kommunens medarbejderportal. På portalen kunne referaterne tilgås af en stor del af kommunens ansatte, selvom de ikke arbejdede med den type sager. Ved bødens udmåling lagde Datatilsynet vægt på overtrædelsens karakter, karakteren og mængden af de personoplysninger, der var omfattet af sikkerhedsbruddet, og kommunens størrelse henset til indbyggertal og driftsbevilling.