Det har tidligere været behæftet med tvivl, om hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang – offentlige myndigheder kan anvende databeskyttelsesforordningens interesseafvejningsregel, som behandlingsgrundlag i forbindelse med udførelsen af deres opgaver.
I en nyligt offentliggjort udtalelse fastslår Datatilsynet dog, at offentlige myndigheder har et snævert rum for at anvende interesseafvejningsreglen. Dette finder Datatilsynet på trods af, at det i databeskyttelsesforordningens præambel bl.a. anføres, at det er op til lovgiver at fastsætte retsgrundlaget for offentlige myndigheders behandling af personoplysninger, og at interesseafvejningsreglen derfor ikke bør gælde for behandling af personoplysninger, som offentlige myndigheder foretager som led i udførelsen af deres opgaver.
Anvendelsen af interesseafvejningsreglen i praksis
Datatilsynet konkretiserer i afgørelsen, i hvilke afgrænsede tilfælde interesseafvejningsreglen kan finde anvendelse i praksis som behandlingsgrundlag for offentlige myndigheder.
Det vil således være tilfældet, hvis behandlingen af personoplysningerne ikke foretages som led i myndighedens opgavevaretagelse, men behandlingen alligevel er nødvendig for, at myndigheden kan fungere på en tilfredsstillende og hensigtsmæssig måde. Dette indebærer f.eks. den daglige drift i myndigheden, og hermed myndighedens udøvelse af mere internt prægede opgaver.
Datatilsynet understreger samtidig, at aktiviteten, som netop giver anledning til behandlingen af oplysningerne, fortsat skal være både saglig og lovlig for myndigheden at udføre.
