Tidligere medarbejder havde ikke underrettet arbejdsgiver om opfindelse

En medarbejder havde gjort en opfindelse under sin ansættelse og fratrådte efterfølgende sin stilling og startede sin egen virksomhed.

Lov om arbejdstageres opfindelser

Efter § 5 i lov om arbejdstageres opfindelser har en arbejdsgiver som udgangspunkt ret til at kræve en medarbejders opfindelse udviklet under ansættelsen overdraget til sig.

En medarbejder, der gør en opfindelse, skal ifølge lovens § 6 uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om opfindelsen og give sådanne oplysninger, der sætter arbejdsgiveren i stand til at bedømme opfindelsens betydning.

Hvis arbejdsgiver ønsker at erhverve retten til opfindelsen, skal dette meddeles til medarbejderen inden fire måneder efter modtagelsen af ”§ 6-underretningen” fra medarbejderen.

Tvisten

Parterne var i sagen enige om, at opfindelsen var udviklet under ansættelsen, og at opfindelsen var omfattet af reglerne i lov om arbejdstageres opfindelser.

Der var imidlertid ikke enighed om, hvorvidt medarbejderen havde opfyldt sin pligt til at underrette arbejdsgiveren om opfindelsen.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten fastslog indledningsvist dels, at det er medarbejderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der er sket underretning i henhold til § 6 i lov om arbejdstageres opfindelser, og dels at underretningen skal være egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at den angår spørgsmålet om retten til opfindelser mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.

Retten fandt derefter, at en teknisk rapport ikke udgjorde en underretning. Rapporten var ikke egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at den også skulle angå spørgsmålet om retten til opfindelsen.

Derudover blev det fastslået, at en præsentation, der bl.a. omtalte opfindelsen, ikke udgjorde en underretning, da den havde et teknisk og forretningsmæssigt formål, og præsentationen var yderligere ikke egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at den også skulle angå spørgsmålet om retten til opfindelsen.

Heller ikke en kollegas senere underretning til arbejdsgiveren om opfindelsen fandtes at udgøre en underretning fra den tidligere medarbejder. Retten lagde vægt på, at den tidligere medarbejder ikke blev orienteret om kollegaens underretning af arbejdsgiveren, og der forelå ikke i øvrigt grundlag for, at kollegaen skulle kunne give underretning på den tidligere medarbejders vegne.

Sø- og Handelsretten afviste således, at medarbejderen havde opfyldt sin underretningspligt, og arbejdsgiveren kunne derfor kræve opfindelsen overdraget til sig.

Endelig fandt Sø- og Handelsretten, at medarbejderen havde misbrugt arbejdsgiverens erhvervshemmeligheder (i dag: forretningshemmeligheder) ved i forbindelse med sin fratræden at medbringe en rapport, der beskrev opfindelsen. 

Dommen er anket til Højesteret.

Kommentar

Dommen viser, at det er medarbejderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der er underrettet om en opfindelse.

Med Sø- og Handelsrettens ord skal en sådan underretning ”være egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at arbejdstagerens meddelelse ikke alene angår tekniske eller kommercielle forhold, men også er en underretning, som angår spørgsmålet om retten til opfindelser mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren”.