Det sker regelmæssigt, at en kommune ved en gennemgang af sine sagsporteføljer bliver opmærksom på, at kommunen fejlagtigt har ydet mellemkommunal refusion til en anden kommune. I sådanne sager er der ofte mere end to kommuner involveret. Det kan f.eks. være tilfældet, at en betalingskommune (BK) bliver opmærksom på, at den fejlagtigt har ydet refusion til en handlekommune (HK), og at en tredje kommune er den rette betalingskommune (RBK).
BK vil i en sådan situation stå med valget om at rette tilbagebetalingskravet direkte mod HK (tilbagesøgning) eller at indtræde i HK’s krav mod RBK (subrogation).
Hvis kommunen har mulighed for både at rejse et tilbagesøgningskrav og et subrogationskrav, bør kommunen være opmærksom på de fordele og ulemper, som er forbundet med de to muligheder.
I denne artikel zoomer vi ind på fordele og ulemper ved de to muligheder, og vi belyser de forhold, som kommunen bør overveje, inden den fremsætter et krav.
Tilbagesøgning
Muligheden for at rette tilbagesøgningskrav følger af de uskrevne regler om condictio indebiti.
Ved vurderingen af, om betaleren kan få pengene tilbage fra en modtager, der er i god tro, foretages der efter fast retspraksis en konkret rimelighedsvurdering, hvor det bl.a. indgår, hvem der er skyld i den fejlagtige betaling, og hvem der har været nærmest til at skaffe sig oplysninger om, hvorvidt der forelå en betalingsforpligtelse samt størrelsen heraf. På området for mellemkommunal refusion har domstolene slået fast, at en kommune kan kræve tilbagebetaling for uberettiget udbetalt refusion.
Det følger af fast retspraksis, at et tilbagesøgningskrav ikke er omfattet af forældelsesbestemmelserne i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 13. Tilbagesøgningskrav er således undergivet de almindelige forældelsesbestemmelser.
Forældelsesfristen løber fra udbetalingstidspunktet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.
Ankestyrelsen har siden december 2003 erklæret sig uegnet til at behandle spørgsmål om tilbagesøgningskrav, fordi tilbagesøgningskrav støttes på uskrevne regler (se principafgørelse R-15-03).