1/2 MIO. KR. FOR UBERETTIGET OPSIGELSE TIL EN ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

Der har været flere afgørelser på det seneste omkring arbejdsgivers misbrug af ledelsesretten, f.eks. om det var misbrug at stoppe lønudbetalingen, hvis en medarbejder i fritstillingsperioden tog ansættelse i konkurrerende virksomhed, og om et psykisk dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen kunne anses for at være misbrug af ledelsesretten.

Der har været flere afgørelser på det seneste omkring arbejdsgivers misbrug af ledelsesretten, f.eks. om det var misbrug at stoppe lønudbetalingen, hvis en medarbejder i fritstillingsperioden tog ansættelse i konkurrerende virksomhed, og om et psykisk dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen kunne anses for at være misbrug af ledelsesretten.

SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Medarbejderen blev opsagt, da hans arbejdsgiver mente, at han havde gået i lederens private taske for at fjerne en til ham tiltænkt opsigelse. Medarbejderen havde cirka 5 måneders anciennitet, og var valgt som arbejdsmiljørepræsentant.

FORLØBET FREM TIL OPSIGELSEN

I løbet af dagen den 10. august 2022 havde medarbejderen flere møder med sin projektleder, der omhandlede utilfredshed med medarbejderens arbejdsmoral og kompetencer. Projektlederen havde besluttet, at medarbejderen skulle opsiges og udfærdigede derfor en skriftlig opsigelse ”grundet manglende egnet arbejde”.

Da projektlederen havde udleveret opsigelsesbrevet til medarbejderen om morgenen dagen efter, gjorde medarbejderen opmærksom på, at han var arbejdsmiljørepræsentant. Hvervet som arbejdsmiljørepræsentant betød nemlig, at der skulle iagttages særlige procedureregler for opsigelse ham. Blandt andet ville en opsigelse ikke kunne effektueres, før den faglige organisation havde haft lejlighed til at afprøve berettigelsen ved fagretlig behandling.

Projektlederen tilbagekaldte følgelig opsigelsen. Medarbejderen leverede opsigelsesbrevet tilbage og fortsatte herefter arbejdet. Efter modstridende forklaringer om hændelsesforløbet og bevisførelsen i øvrigt, lagde opmanden til grund, at medarbejderen fik udleveret opsigelsen og umiddelbart efter dens tilbagekaldelse, hentede den fysiske opsigelse i sin bil og leverede den tilbage til projektlederen. Senere på dagen havde medarbejderen, projektlederen og den assisterende projektleder en længere samtale om deres indbyrdes samarbejde. Efter samtalen blev de enige om at fortsætte samarbejdet på god fod.

På en efterfølgende telefonisk samtale mellem virksomhedens afdelingschef og projektlederen fik afdelingschefen, ifølge sin forklaring at vide, at medarbejderen angiveligt havde taget opsigelsesbrevet ud af projektlederens private attachémappe. Afdelingschefen anså dette for at være et så alvorligt forhold, at han måtte vende det med virksomhedens ledelse. Ledelsen besluttede, efter rådgivning fra sin arbejdsgiverorganisation, at medarbejderen skulle opsiges på grund af mistillid. Afdelingschefen udfærdigede et opsigelsesbrev ”grundet du har tilegnet dig adgang til [lederens] private attachémappe med fortrolige dokumenter uden tilladelse”, der senere samme dag blev udleveret til medarbejderen.

Under den efterfølgende sag anførte medarbejderen, at opsigelsen, som han ville have en kopi af til sin fagforening, havde ligget oven på projektlederens taske. 

OPMANDENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT

Opmanden udtalte indledningsvist, at det påhvilede virksomheden at bevise, at medarbejderen havde begået et så groft forhold, at betingelserne for en potentiel bortvisning var opfyldt, og at medarbejderen derfor kunne opsiges uden iagttagelse af overenskomstens særlige procedureregler.

Opmanden fandt, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde. Opmanden lagde blandt andet vægt på, at virksomheden ikke havde forsøgt at undersøge sagen yderligere, og heller ikke havde forhørt medarbejderen, inden han blev opsagt.

Opmanden fandt det herefter ikke godtgjort, at medarbejderen havde tilegnet sig adgang til projektlederens attachémappe uden tilladelse. Opsigelsen var derfor uberettiget.

Opmanden fandt ikke grundlag for at antage, at opsigelsen af medarbejderen havde noget at gøre med, at han var arbejdsmiljørepræsentant. Da medarbejderen imidlertid var arbejdsmiljørepræsentant, havde han krav på tilsvarende beskyttelse mod afskedigelse som en tillidsrepræsentant, hvilket opmanden fandt, at virksomheden utvivlsomt måtte have været bekendt med. På trods af dette foretog virksomheden opsigelsen i strid med reglerne om afskedigelsesbeskyttelse af tillidsrepræsentanter, da medarbejdere blev opsagt til fratrædelse samme dag, uden at medarbejderens faglige organisation fik mulighed for at afprøve berettigelsen af afskedigelsen. Opmanden fandt, at dette indebar et retsbrud over for medarbejderen.

Medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på 500.000 kr., svarende til 6 måneders løn. I bedømmelsen indgik hensynet til medarbejderens korte anciennitet, og at medarbejderen umiddelbart efter opsigelsen fik andet arbejde.

I den forbindelse anså opmanden det som en skærpende omstændighed, at arbejdsgiveren, i forbindelse med opsigelsen, beskyldte medarbejderen for at have begået et strafbart forhold.

HVAD VISER KENDELSEN?

Kendelsen viser, at det udgør en skærpende omstændighed, at en arbejdsgiver i forbindelse med en afskedigelse, beskylder en medarbejder for et strafbart forhold, såfremt arbejdsgiveren ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dette.

Kendelsen viser også, i tråd med tidligere praksis på området, at godtgørelsesniveauet for usaglig opsigelse af arbejdsmiljørepræsentanter (og tillidsrepræsentanter) er højt, også selvom medarbejderen ikke har lang anciennitet på opsigelsestidspunktet.

POUL SCHMITH ANBEFALER:

Det er vigtigt, at arbejdsgivere grundigt undersøger alle relevante forhold, inden en opsigelse eksekveres.

Dette indebærer blandt andet ofte, at lade medarbejderen udtale sig om de forhold, som arbejdsgiveren mener, giver anledning til opsigelsen. Dette gælder særligt, når der er tale om en potentiel bortvisning.

Poul Schmith anbefaler derfor, at arbejdsgiveren til enhver tid rådfører sig med sin juridiske rådgiver for at sikre, at opsigelsen sker på sagligt grundlag og følger den korrekte procedure. Det anbefales ligeledes, at arbejdsgiveren er særligt påpasselig, når en opsigelse eller bortvisning begrundes i strafferetlige forhold, såsom tyveri.

Poul Schmith var ikke involveret i sagen.

Nyheden baserer sig på kendelse af 22. juni 2023 i faglig voldgiftssag 2022-1300

Hold Dig Opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din Indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bliver du opdateret på seneste nyt fra de retsområder, som du ønsker at følge. Du får også adgang til kommende kurser, webinarer og arrangementer – alt sammen designet til at holde dig informeret og ajour. Uanset om du er på udkig efter rådgivning, viden eller netværksmuligheder, er vores nyhedsbrev din nøgle til det hele fra et full-service advokatfirma. Tilmeld dig her.