Ændring af reglerne om kapitalejerlån

Selskabslovens nugældende betingelser for kapitalejerlån

De selskabsretlige betingelser for kapitalejerlån, der foreslås ophævet, følger af selskabslovens §§ 210 – 212, som blev indført ved lov nr. 1546 af 13. december 2016. Reglerne markerede et brud med det tidligere generelle forbud mod, at selskaber yder økonomisk bistand til sine kapitalejere og ledelsesmedlemmer. 

Siden lovændringen har selskaber haft mulighed for at yde økonomisk bistand ved direkte eller indirekte at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed (kapitalejerlån), hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eller selskabet har iagttaget og opfyldt de selskabsretlige betingelser om, at (i) bistanden skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, (ii) bistanden ydes på sædvanlige markedsvilkår, (iii) beslutningen træffes på generalforsamlingen eller med generalforsamlingens bemyndigelse og (iv) beslutningen træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Den foreslåede ordning

Såfremt lovforslaget bliver vedtaget uden ændringer, vil de nævnte selskabsretlige betingelser for kapitalejerlån blive ophævet.

I praksis vil dette føre til, at selskaber gives mulighed for at yde økonomisk bistand til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer, herunder yde lån til sine kapitalejere og ledelsesmedlemmer på vilkår aftalt mellem selskabet som långiver og kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet som låntager, uden iagttagelse af specifikke betingelser. 

Ledelsen er dog fortsat forpligtet til at sikre, at eventuelle kapitalejerlån til enhver tid er forsvarlige i forhold til selskabets økonomi, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab, og at dispositionen i øvrigt er på forretningsmæssige vilkår. Derudover indebærer lovforslaget ikke ændringer til selskabslovens regler om selvfinansiering, der ligeledes fortsat vil skulle iagttages, når et selskab yder kapitalejerlån. 

Erhvervsministeriet har vurderet, at de selskabsretlige betingelser for kapitalejerlån forsvarligt kan ophæves uden at gå på kompromis med beskyttelseshensynet til selskabets kreditorer idet, at ledelsen stadig er forpligtet til at iagttage øvrige regler om risikostyring samt tilstrækkeligt kapitalberedskab. 

Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. 

Rådgivning

Den foreslåede lovændring vil give selskaber mulighed for at yde kapitalejerlån uden yderligere begrænsninger end dem, der følger af EU’s selskabsretlige regler, herunder reglerne om selvfinansiering. Lovforslaget reducerer derved både den selskabsretlige regulering og Erhvervsstyrelsens tilsynsaktiviteter.

Selskabets ledelse vil dog fortsat være forpligtet til at sikre, at selskabet opretholder et forsvarligt kapitalberedskab, at lånet er forsvarligt, at det ydes i selskabets interesse, og ikke i øvrigt er egnet til at give visse kapitalejere en utilbørlig fordel på bekostning af øvrige kapitalejere eller selskabet.    

Poul Schmith/Kammeradvokaten har stor erfaring med rådgivning om selskabsretlige forhold, herunder om forholdet mellem selskabet og dets kapitalejere samt kapitalrejsning, og kan hjælpe med at navigere i de nye muligheder.