Kan man undlade at tilkendegive, at man står til rådighed under en ulovlig arbejdsnedlæggelse?

Sagens baggrund  

Sagen er en del af et større sagskompleks med en række arbejdsnedlæggelser ved DSB i både 2018 og 2019, som var udløst af DSB’s indmeldelse i Dansk Industri.

Tjenestemandsretten har den 3. december og 21. december 2020 truffet afgørelse i tre sager, der ligeledes vedrørte arbejdsnedlæggelser ved DSB i november 2018.

Endvidere traf Tjenestemandsretten den 18. maj 2021 afgørelse i en sag vedrørende en arbejdsnedlæggelse ved DSB den 1. april 2018.

Med denne seneste dom er der således sat et endeligt punktum i sagerne om arbejdsnedlæggelser ved DSB i 2018 og 2019.

Sagens tema

Sagen angår i første række spørgsmålet om bevisbyrde i sager om arbejdsnedlæggelser. I anden række vedrører sagen spørgsmålet om sanktionering af en eventuel deltagelse.

Tjenestemænd er nemlig i medfør af tjenestemandslovens § 10 underlagt en arbejdspligt, der medfører, at tjenestemændene ikke må deltage i faglige aktioner. Såfremt tjenestemænd alligevel deltager i faglige aktioner, herunder enhver form for arbejdsnedlæggelse, vil deltagelse udgøre en kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10.

Sagens faktiske omstændigheder i hovedtræk

Sagen angår en arbejdsnedlæggelse den 28. juni 2019 i tidsrummet mellem kl. 09:00 og kl. 11:00 blandt lokomotivførere ved DSB’s S-tog.

Lidt før kl. 09:00 udgik en melding til alle lokomotivførere, som befandt sig i togene, om, at der ville blive iværksat en arbejdsnedlæggelse kl. 09:00, og at togtrafikken som følge heraf ville blive indstillet.

Sagen adskiller sig – ligesom sagen vedrørende arbejdsnedlæggelsen den 1. april 2019 – fra de arbejdsnedlæggelser, der fandt sted i november 2018, idet DSB forud for arbejdsnedlæggelsen havde vedtaget en proces for håndteringen af arbejdsnedlæggelser.

Processen indebar, at der efter iværksættelsen af den ulovlige arbejdsnedlæggelse blev udsendt en SMS kl. 09:13 til samtlige lokomotivførere ved S-togene, hvoraf fremgik:

”Der er i øjeblikket iværksat en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Såfremt du ikke deltager heri, skal du straks det er muligt aktivt melde dig til tjeneste ved at sende en mail til S-tog: 456@dsb.dk hvor du angiver dit MA-nummer og navn – samt at du aktivt melder dig til tjeneste. Det er ligeledes vigtigt, at du stiller din arbejdskraft til rådighed og er kontaktbar i forhold til opstart af trafikken. Såfremt du ikke aktivt melder dig til tjeneste samt står til rådighed og er kontaktbar, vil du blive indberettet for deltagelse i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.”

Ud af de 16 tjenestemandsansatte lokomotivførere, som var en del af sagen, svarede kun to af disse på den udsendte SMS – og dette vel at mærke flere dage efter modtagelsen.

Som følge af arbejdsnedlæggelsen blev sagen indbragt for Tjenestemandsretten med påstand om, at arbejdsnedlæggelsen skulle kendes ulovlig, og at de i arbejdsnedlæggelsen deltagende lokomotivførere skulle idømmes en bøde.

Tjenestemandsrettens begrundelse og resultat

Tjenestemandsretten lagde indledningsvist til grund, at lokomotivførerne den 28. juni 2019 omkring kl. 09:00 blev bekendt med, at S-togstrafikken ville blive indstillet kl. 09:00 på grund af arbejdsnedlæggelse blandt lokomotivførerne. På baggrund heraf – og henset til indholdet af den SMS, som DSB udsendte kl. 09:13 – fandt Tjenestemandsretten, at lokomotivførerne havde pligt til at gøre noget aktivt for at vise DSB, at de ikke deltog i arbejdsnedlæggelsen.

Tjenestemandsretten fastslog i den forbindelse, at de to lokomotivførere, der havde svaret på den udsendte SMS, havde afgivet besvarelserne så sent, at de ikke kunne tillægges betydning.

Tjenestemandsretten fandt imidlertid ikke, at der var grundlag for at fastslå, at det forhold, at lokomotivførerne ikke besvarede den modtagne SMS, i sig selv udgjorde tilstrækkeligt bevis for, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelse. Tjenestemandsretten lagde i den forbindelse vægt på, at det ikke ud fra indholdet af SMS’en var klart, om den også skulle besvares, hvis man allerede på anden måde havde vist, at man stod til rådighed for DSB.

Der skulle herefter foretages en konkret vurdering af, om hver enkelt lokomotivfører på anden måde end ved at besvare SMS’en havde opfyldt den handlepligt, der efter det foran anførte påhvilede dem med henblik på at vise, at de stillede deres arbejdskraft til rådighed for DSB i den periode, hvor arbejdsnedlæggelsen pågik.

I den forbindelse fandt DSB, at tre lokomotivførere havde gjort noget aktivt for at vise, at de fortsat stod til rådighed for DSB under arbejdsnedlæggelsen. De øvrige 13 lokomotivførere fandtes imidlertid at have deltaget i arbejdsnedlæggelsen, idet de – til trods for viden om arbejdsnedlæggelsen og den modtagne SMS – ikke havde gjort noget aktivt for at tilkendegive over for DSB, at de stod til rådighed.

De 13 lokomotivførere, der måtte anses for at have deltaget i arbejdsnedlæggelsen, havde ifølge Tjenestemandsretten overtrådt arbejdspligten i tjenestemandslovens § 10 på en sådan måde, at de blev idømt en bøde efter de almindelige takster herfor. 

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens interesser blev for Tjenestemandsretten varetaget af advokat Jonas Blegvad Jensen i samarbejde med advokat Mathilde Thykjær Poulsen.