Nye EU-regler løfter ambitionerne for energiomstillingen – men hvor efterlader det miljøet?

Baggrunden

Som vi tidligere har beskrevet, præsenterede EU-Kommissionen i juli 2021 et omfattende klimaudspil med lovpakken ”Fit for 55”, der skulle bane vejen for opnåelsen af EU’s klimamål, deriblandt EU’s målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 pct. senest i 2030.

Et af hovedpunkterne i Kommissionens udspil var en opjustering af 2030-målsætningen for udbygning af vedvarende energi i EU i direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet).

Siden da har man forhandlet i EU om de foreslåede ændringer, indtil et bredt flertal i Ministerrådet den 9. oktober 2023 vedtog det endelige ændringsdirektiv. Ændringerne indebærer bl.a., at medlemsstaterne nu bliver retligt forpligtede til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 42,5 % af EU’s samlede energiforbrug. I praksis betyder det, at andelen af vedvarende energi i EU næsten skal fordobles frem mod 2030.

Opjusteringen af VE-direktivets 2030-målsætning indeholder det vedtagne ændringsdirektiv også centrale elementer fra et andet forslag til ændring af VE-direktivet, som Kommissionen fremlagde i maj 2022 som led i den såkaldte REPowerEU-plan efter Ruslands invasion af Ukraine.

Hurtigere og smidigere tilladelsesprocedurer for VE-anlæg

Det er et centralt element i de nye regler, at medlemsstaterne skal kunne gennemføre hurtigere og mere smidige tilladelsesprocedurer for fremtidige VE-projekter.

Ændringsdirektivets præambel slår tonen an, når det anføres, at ”[l]angvarige administrative tilladelsesprocedurer er en af de største hindringer for investeringer i projekter vedrørende vedvarende energi og den dertil knyttede infrastruktur”, hvilket bl.a. skyldes omfanget og kompleksiteten af de miljøvurderinger, som skal danne grundlaget for projekterne.

For at sikre en hurtigere udrulning af VE-projekter kræver de nye regler, at medlemsstaterne gennemfører en koordineret kortlægning, der bl.a. identificerer de land- og havområder, der er nødvendige for at installere VE-anlæg, som kan sikre en opfyldelse af den opjusterede 2030-målsætning. Disse planer reguleres i VE-direktivets nye artikel 15b.

Som en undergruppe af disse kortlagte områder skal medlemsstaterne dernæst vedtage planer, som udpeger specifikke områder til fremskyndelse af vedvarende energi, der er særligt egnede til udvikling af projekter vedrørende vedvarende energi. Dette følger af den nye artikel 15c.

Kort fortalt er formålet med denne udpegning, at når der fremover søges om tilladelse til etablering af VE-projekter inden for disse områder, vil der gælde særlige procedureregler som reguleres i VE-direktivets nye artikel 16a. Her er det bestemt bl.a., at myndighedernes sagsbehandling som udgangspunkt ikke må overstige ét år (dog to år for offshore-projekter). Overholdes fristen ikke, kan der efter omstændighederne foreligge en stiltiende administrativ godkendelse af dele af projektet.

Direktivet fastsætter herudover også særlige procedureregler i artikel 16b-16e, som skal anvendes i en række andre situationer, herunder ved repowering-projekter.

Hvordan håndteres miljøhensyn efter de nye regler?

En vigtig del af de nye regler vedrører forholdet mellem opstilling af nye VE-projekter og de (lokale) miljø- og naturinteresser, der som følge heraf kan blive påvirket negativt. Ændringsdirektivet indeholder flere væsentlige nydannelser, der skal sikre en passende balance mellem grøn omstilling og naturbeskyttelsen.

I forbindelse med udpegningen af områderne til fremskyndelse af vedvarende energi skal de konkrete planer undergå en miljøvurdering efter SMV-direktivets regler, og når det er relevant, skal der også foretages en konsekvensvurdering af planerne efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Der gælder samtidig visse begrænsninger i, hvilke områder der kan udpeges til fremskyndelse af vedvarende energi. Bl.a. bestemmer direktivet, at områderne ikke kan udlægges i Natura 2000-områder og i nationale naturbeskyttelsesområder.

I forbindelse med udpegningen skal der endvidere fastsættes passende regler i de konkrete planer af hensyn til naturbeskyttelsen. Disse regler skal bl.a. omfatte konkrete foranstaltninger for at undgå eller begrænse skadelige miljøvirkninger. Overholdes disse regler, vil der herefter være en formodning om, at de enkelte projekter inden for områderne ikke er i strid med reglerne i bl.a. habitatdirektivets artikel 6 og 12 og vandrammedirektivets artikel 4.

Overholdes reglerne i de konkrete planer vil det endvidere betyde, at det enkelte VE-projekt inden for et område til fremskyndelse af vedvarende energi, er undtaget kravet om miljøvurdering efter VVM-direktivet og konsekvensvurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Der skal dog fortsat foretages en forudgående screening af disse projekter, men kun hvis denne screening viser, at projektet vil få ”væsentlige uforudsete skadelige virkninger”, som ikke kan afbødes, vil der skulle gennemføres en miljøkonsekvensvurdering og, hvis relevant, en konsekvensvurdering. Vurderingerne skal i så fald gennemføres inden for seks måneder efter screeningen.

For så vidt angår vind- og solcelleprojekter kan medlemsstaterne dog beslutte helt at undtage disse fra krav om miljøvurdering og konsekvensvurdering, idet operatøren i så fald skal vedtage afbødende eller kompenserende foranstaltninger, som i sidste ende kan tage form af økonomisk kompensation.

Et yderligere centralt element i de nye regler er desuden, at når der fremover skal gives tilladelse til VE-anlæg, skal der være en generel formodning for, at alle anlæg er begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. VE-direktivets nye artikel 16f.

Artikel 16f viderefører den såkaldte nødretsforordnings (2022/2577) artikel 3 og giver medlemsstaterne et bedre grundlag for at benytte de eksisterende undtagelsesmuligheder i EU’s miljølovgivning, herunder når et projekt kan medføre skade på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, eller når det kan forringe vandkvaliteten i vandområder omfattet af vandområdeplanerne.

Hvad sker der nu?

Direktivet er blevet endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Inden for kort tid bliver det offentliggjort i EU-Tidende og træder så i kraft 20 dage senere. Medlemsstaterne har herefter som udgangspunkt 1½ år til at gennemføre ændringerne nationalt. Planerne, der udpeger de specifikke områder til fremskyndelse af vedvarende energi, skal vedtages inden for 27 måneder efter direktivets ikrafttræden, jf. den nye artikel 15c.

I en dansk kontekst kan det bemærkes, at regeringen samme dag som afstemningen i EU’s Ministerråd om ændringsdirektivet fremlagde det nye udspil ”Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land”. Udspillet skal bl.a. følges op af en lov om energiparker, der tildeles særlige vilkår, som bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse, tilladelser og dispensationer. Læs mere om dette udspil her.

Læs mere om vores juridiske rådgivning i klimaret, herunder den danske og den europæiske klimalov.