Landsrettens dom
Landsretten lagde til grund, at selskabet var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama. Landsretten lagde endvidere til grund, at hovedaktionærerne i forhold til de danske skattemyndigheder havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt. Hovedaktionærerne var derfor afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt, jf. UfR 2024.4206 H.
Landsretten lagde desuden til grund, at hovedaktionærerne havde varetaget den faktiske ledelse af selskabet, og selskabet var derfor skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6.
Landsretten fandt det ikke bevist, at hovedaktionærerne havde ydet lån til selskabet. De penge, der var overført til selskabet, blev derfor anset for skattepligtige tilskud for selskabet. Tilsvarende blev de midler, som hovedaktionærerne havde modtaget fra selskabet, anset for skattepligtigt udbytte. Landsretten fandt også, at betingelserne for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse var opfyldt.
Landsretten fandt endelig, at skattemyndighederne ikke havde foretaget utilstrækkelig sagsoplysning eller i øvrigt havde begået fejl i forbindelse med sagernes behandling, der kunne føre til ugyldighed. Landsretten fandt herunder ikke grundlag for at fastslå, at skattemyndighederne havde tilsidesat retssikkerhedslovens § 9 eller § 10, stk. 1 og 3, eller artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at have foretaget materialeindkaldelse som sket.
Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet.
Dommen er anket til Højesteret.
Skatteministeriets interesser blev varetaget af advokat Bodil Søes Petersen og advokat Tony Sabbah.
Læs mere om vores rådgivning inden for Skatter og afgifter.