Ret til orlov kun forbeholdt kvinder udgør ikke nødvendigvis diskrimination

Sagens baggrund

En mandlig medarbejder ansat i den franske virksomhed CPAM fik et barn i april 2016 og søgte i den forbindelse om orlov i henhold til en kollektiv overenskomst.

Efter fransk ret har kvindelige arbejdstagere en lovbestemt barselsorlov fra 6 uger før fødslen og til 10 uger efter fødslen.

I den kollektive overenskomst var der fastsat en ret til supplerende orlov for kvinder, der selv passede deres børn. Disse kvinder havde efter udløbet af den lovbestemte orlovsperiode ret til en orlov på tre måneder med halv løn eller halvanden måned med fuld løn samt til en orlov på et år uden løn.

CPAM afviste at imødekomme orlovsansøgningen, fordi retten til orlov efter den kollektive overenskomst var forbeholdt kvinder.

En fransk fagforening lagde sag an på vegne af den mandlige medarbejder og gjorde gældende, at mænd og kvinder var ligestillet i forhold til opgaven med at passe deres børn, hvorfor mandlige medarbejdere også skulle kunne tildeles den supplerende orlov.

Den franske domstol forelagde herefter EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt bl.a. ligebehandlingsdirektivet (direktiv 2006/54) var til hinder for en bestemmelse, som forbeholdt kvindelige ansatte ret til en orlov.

EU-Domstolens begrundelse og resultat

EU-Domstolen indledte med at konstatere, at ligebehandlingsdirektivet tillader bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særligt i forbindelse med graviditet og barsel, hvor kvinders situation ikke er sammenlignelig med mænds.

En ret til supplerende orlov kun forbeholdt kvinder var altså alene forenelig med EU-retten, hvis dens formål var at sikre beskyttelsen af kvindens fysiske og psykologiske tilstand og det særlige forhold, hun har til sit barn i perioden efter fødslen.

Hvis orlovens formål derimod var at beskytte kvinder som følge af deres status som forældre, ville orloven udgøre en direkte forskelsbehandling af mandlige ansatte, idet kvinders og mænds situation i forbindelse med opdragelsen af deres børn er sammenlignelig.

EU-Domstolen udtalte, at de forhold, der skulle tages i betragtning for at vurdere, om en orlov som den pågældende kunne forbeholdes kvinder, var bl.a. betingelserne for tildeling af orloven, orlovens varighed, de nærmere regler for afholdelsen samt den retsbeskyttelse, der var knyttet til orloven.

Mere konkret udtalte EU-Domstolen, at den supplerende orlov skulle tildeles alle kvinder, der var omfattet af den pågældende nationale lovgivning, uafhængigt af deres anciennitet i ansættelsen og arbejdsgiverens samtykke.

Varigheden af orloven skulle desuden være tilpasset for at sikre det særlige beskyttelsesformål uden at være længere end nødvendigt.

Endelig skulle medarbejderen under orloven være omfattet af en tilsvarende retsbeskyttelse som under den lovbestemte orlov, herunder beskyttelse mod afskedigelse, bevarelse af en passende ydelse, ret til at vende tilbage til et tilsvarende arbejde mv.

Det tilkom den forelæggende ret at efterprøve, om den konkrete ret til supplerende orlov opfyldte disse betingelser.

Hvad viser dommen?

EU-Domstolens dom understreger det klare udgangspunkt om, at forskelsbehandling på grund af køn kun må finde sted i helt særlige undtagelsestilfælde.

Dommen udstikker herefter nogle klare retningslinjer for, hvornår en positiv forskelsbehandling af kvinder alligevel kan være retfærdiggjort af den særlige situation, som graviditet og fødsel indebærer.

Det overordnede budskab fra EU-Domstolen er, at det er beskyttelsen af kvindens fysiske og psykologiske tilstand og det særlige forhold, hun har til sit barn i perioden efter fødslen, der kan berettige en sådan forskelsbehandling. Det er derimod ikke kvindens rolle som forælder, der kan begrunde forskelsbehandling, idet kvinder og mænd i den henseende er i en sammenlignelig situation.

EU-Domstolen fastlægger i den forbindelse nogle konkrete kriterier, som skal anvendes i vurderingen af, om en orlov lever op til dette formål, herunder vedrørende periodens længde og placering, den økonomiske ydelse og retsbeskyttelsen under orloven og den personkreds, der er omfattet.