Kommuner

Med en proaktiv og strategisk juridisk rådgivning er vi med helt inde i maskinrummet hos kommunerne. Vi har mange års erfaring med at agere i et politisk miljø og har forståelse for de særlige forhold, der gælder for kommunerne, og for betydningen af nærheden mellem kommunen og dens borgere. Alle disse forhold inddrager vi, når vi yder juridisk rådgivning og bistår kommunerne i retssager.

Vores rådgivning til kommuner

Via enten full-service rammeaftaler eller enkeltsager med flere kommuner har vi erfaringen og kan levere rådgivningen inden for den generelle forvaltningsret med de dertil knyttede områder, som f.eks. persondata, ansættelsesret, aktindsigt, erstatning, indkøb og udbud, kontrakter, statsstøtte, konkurrenceregler, byggeri og anlæg, entreprise, ejendomsret, digitalisering og it-sikkerhed samt miljøret.

Vi bistår dog også på de mere specialiserede områder, som f.eks. kommunale retssager, mellemkommunal refusion, kommunalfuldmagtens grænser og muligheder, sundhedsområdet, børneområdet, beskæftigelsesområdet, serviceområdet og byudviklingsområdet.

Vi bistår løbende en lang række kommuner med et stort antal rådgivnings- og retssager, og vi laver også både advokatundersøgelser og vurderinger af sager, der er rejst mod kommunerne.

Det juridiske arbejde understøtter vi også med digitale værktøjer og levende paradigmer. Med f.eks. Docufy.dk kan sagsbehandlerne i kommunerne lynhurtigt skabe juridiske dokumenter, som altid er tilpasset efter gældende regler. Samtidig sikres ensartethed i sagsbehandlingen, og at sagsbehandlerne ikke skal bruge tid på at tilpasse dem hver gang.

Mål og udfordringer

Kommunerne varetager vigtige borgernære opgaver, som samtidig er underlagt en omfattende og kompleks regulering. Dette stiller høje krav til den enkelte kommunes compliance- og dokumentationskrav, samtidig med at de kommunale budgetter skal overholdes.

I de seneste år har navnlig spørgsmålet om mellemkommunal refusion eller drift og tilsyn med kommunale institutioner været emner, som har fyldt betydeligt mere end tidligere. Spørgsmålet om krav på godtgørelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er desuden også et emne, som fylder mere og mere. Vi har en betydelig erfaring med rådgivning- og retssager om netop disse emner.

Hold dig opdateret: Få juridisk viden og indsigter fra vores eksperter direkte i din indbakke

Bemærk: Det er lige nu ikke muligt at tilmelde sig nyhedsbreve, og din tilmelding vil ikke blive registreret. Vi arbejder på at løse problemet og beklager ulejligheden.