Rådgivende afsnit
Den valgte løsning er baseret på selverklæring fra medlemsstaterne i forbindelse med anmeldelsen af alle støtteforanstaltninger. Dette vil gøre overholdelsen af EU’s miljøregulering til et nødvendigt element i enhver overvejelse om tildeling af statsstøtte som kræver en godkendelse fra Kommissionen.
Under sagen for ACCC påpegede Kommissionen, at overtrædelse af miljøreguleringen kan ske i forbindelse med implementeringen af godkendt støtte, og at kompetencen til at sikre prøvelsesadgang derfor ligger nationalt. EU-Domstolens dom i Hinkley Point C-sagen ”spændte ben” for denne argumentation, da Domstolen medgav sagsøgeren, at Kommissionen ikke kan godkende støtte til en aktivitet, som er i strid med EU’s miljøregulering. I ændringerne til kodekset om god skik, indhegner Kommissionen adgangen til intern prøvelse i overensstemmelse hermed ved at præcisere, at det, der kan prøves, er, om den støttede aktivitet eller aspekter af den anmeldte støtte, som er uløseligt forbundet med støttens formål, er i overensstemmelse med EU’s miljøregulering. Således vil adgangen til prøvelse af overtrædelser i forbindelse med selve implementeringen af støtten, f.eks. i forbindelse med miljøvurderinger, fortsat skulle gives i de nationale retssystemer.
På statsstøtteområdet er der allerede en del procestid i forbindelse med anmeldelse og godkendelse af støtte, som medlemsstaterne ønsker at tildele. Derfor vil der ofte være politisk ønske om, eller – som tilfældet f.eks. var under COVID-udbruddet – reelt behov for at udbetale støtten, så snart Kommissionen har godkendt den. Hermed løbes generelt den risiko, at godkendelsen kan blive anfægtet ved EU’s domstole inden for otte uger og ultimativ annulleret, hvilket kan medføre, at der skal åbnes en formel undersøgelse, eller at der vil blive truffet en ny afgørelse, som kræver, at støtten skal tilbagebetales. Denne risiko må afvejes over for ønsket om at fremme formålet med støtten og vil ofte falde ud til fordel for tildeling og udbetaling af støtte med det samme uden at afvente eventuel anfægtelse af godkendelsen. Umiddelbart vil indførelsen af en adgang for miljøorganisationer til intern prøvelse inden for otte uger ikke ændre ved denne risiko, da fristerne for hhv. indbringelse en afgørelse for Retten og anmodning om intern prøvelse således vil løbe parallelt. Det anføres i den foreslåede ændring af kodekset for god skik, at organisationer med prøvelsesadgang ”kan anlægge sag ved Domstolen i overensstemmelse med traktaten”. Der er således ikke en privilegeret adgang til EU’s domstole for miljøorganisationerne, og det vil således bero på en konkret vurdering, om en organisation har søgsmålskompetence.
I Kommissionens analyse fra 2023 er det fremhævet, at den interne prøvelse skal tilpasses statsstøtteområdet. Der er visse centrale forskelle på den interne prøvelse, der foreslås i kodekset om god skik, og den, der er fastlagt i forordningen om Århus-konventionen. For det første er de organisationer, der gives prøvelsesadgang begrænset til kun at omfatte miljøorganisationer. I forordningen om Århus-konventionen har ”andre medlemmer af offentligheden” også prøvelsesadgang på visse betingelser. For det andet er den type afgørelse, der kan anfægtes, konkret anført, og visse forenelighedshjemler er ikke omfattet af adgangen til intern prøvelse. Det er i Kommissionens analyse fra 2023 forklaret, at den interne prøvelse skal være tilgængelig for statsstøtte til udvikling af projekter eller aktiviteter, der hvor der kan være risiko for overtrædelser af EU’s miljøregulering. Derfor gives der ikke adgang til intern prøvelse af afgørelser truffet med hjemmel i ”krise” forenelighedshjemlerne (artikel 107, stk. 2, litra b, TEUF og artikel 107, stk. 3, litra b, TEUF). For det tredje indeholder kodekset om god skik forskellige dokumentationskrav samt krav til indholdet og formatet af anmodninger om intern prøvelse. For det fjerde er den interne prøvelse med kodekset om god skik fastlagt i et soft law-dokument og ikke i en bindende retsakt. Kommissionen rapporterede i sin analyse fra 2023, at løsning 2 netop af denne grund var blevet kritiseret i den høring, der blev foretaget i 2022.
Det bliver interessant at følge, hvilke reaktioner der kommer på Kommissionens løsning på ACCC’s kritik af EU’s manglende overholdelse af Århus-konventionen.
Høringen løber frem til 21. marts 2025.
