Med over 15 års erfaring inden for fondsret, selskabsret og organisationsret har Hanne Marthine opbygget en bred og dybdegående ekspertise i rådgivning om etablering, strukturering og drift af forskellige juridiske enheder. Hanne Marthine rådgiver om alt fra stiftelse af fonde, selskaber, foreninger, joint ventures og partnerskaber til håndtering af de løbende juridiske og compliance-relaterede udfordringer, som disse organisationer møder. Hanne Marthines rådgivning omfatter blandt andet compliance, omstruktureringer, fusioner samt køb og salg af virksomheder og aktiver, hvor hun sikrer, at alle juridiske aspekter håndteres korrekt og effektivt. Hun repræsenterer desuden klienter i retssager inden for navnlig selskabsretlige og fondsretlige områder og bidrager dermed til at beskytte deres interesser både forebyggende og i konfliktløsning. I tæt samarbejde med et team af erfarne kolleger fungerer Hanne Marthine desuden som administrator for en lang række fonde, hvor hun varetager den daglige drift og sikrer, at fondenes formål og regler efterleves. Derudover sidder hun som bestyrelsesmedlem i flere fonde og fondsejede virksomheder, hvilket giver Hanne Marthine en unik indsigt i både ledelses- og bestyrelsesarbejdets juridiske og strategiske dimensioner. En central del af Hanne Marthines arbejde består desuden i at udføre advokatundersøgelser med særlig fokus på ledelsesmæssige dispositioner, herunder vurdering af potentielt erstatningsansvar. Hanne Marthine har endelig ansvar for håndteringen af et betydeligt antal lovpligtige og frivillige whistleblowerordninger blandt firmaets klienter. Det indebærer dagligt arbejde med modtagelse, undersøgelse og opfølgning på indberetninger om blandt andet mistanke om besvigelser, alvorlige lovovertrædelser, habilitetskonflikter og andre kritiske forhold.
Hanne Marthine Frederiksen
Partner, Advokat (L)
Hanne Marthine Frederiksen har speciale i selskabsret, fondsret og compliance, herunder advokatundersøgelser.

Hanne Marthine Frederiksen har speciale i selskabsret, fondsret og compliance, herunder advokatundersøgelser.
CV
Uddannelse
Copenhagen Business School Executive Bestyrelsesuddannelsen 2017
Uddannelse
PRINCE2®-certificeret
–
Uddannelse
High Potential Program, Poul Schmith/Kammeradvokaten
–
Karriere
Poul Schmith/Kammeradvokaten
Uddannelse
Sommerskoleophold i international ret ved Duke University School of Law, Hong Kong
–
Karriere
Ekstern lektor i Formueret IV ved Københavns Universitet
–
Karriere
Kromann Reumert
–
Uddannelse
Cand. jur., Københavns Universitet
Uddannelse
Studieophold ved University of California, Davis School of Law