Nyheder

Advokat Martin Juste startede pr. 1. januar 2019 som partner hos Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith, hvor han tilknyttes firmaets adresse på Åboulevarden i Aarhus.

Juridisk offshorechef fra Siemens Gamesa styrker Kammeradvokatens offshorerådgivning


Advokat Martin Juste startede pr. 1. januar 2019 som partner hos Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith, hvor han tilknyttes firmaets adresse på Åboulevarden i Aarhus.

Dermed forstærker firmaet sin allerede igangværende indsats i forhold til offshoreområdet, som partner Klint Klingberg-Jensen startede op i maj 2018.   

Martin Juste kommer til firmaet med et indgående branchekendskab fra Siemens Gamesa Renewable Energy A/S i Vejle, hvor han har været i de sidste 7 år – senest som juridisk chef for Legal Offshore Denmark.

Martin er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, har møderet for Højesteret og er særligt specialiseret inden for offshore-vind, vedvarende energi, infrastruktur samt sø- og transportret.

Hans erfaringer omfatter således en lang række offshoreprojekter i ind- og udland. Han har varetaget forhandlingen af adskillige turbine supply agreements, lange og korte serviceaftaler samt andre kontrakter i forbindelse med opførelsen og udviklingen af offshore-vindmølleprojekter. Herudover har han haft det globale ansvar for alle skibs- og transportkontrakter hos Siemens Gamesa Renewable Energy.

Internationale erfaringer

Martin har i en længere periode været udstationeret på Siemens’ kontor i Singapore, hvorfra han varetog ansvaret for firmaets asiatiske marked. Hans internationale erfaring omfatter således i øvrigt forhandlinger i lande som Tyskland, Storbritannien, Holland, Belgien, USA, Japan, Sydkorea, Thailand, Filippinerne, Taiwan, Australien og New Zealand.

Martin har desuden været involveret i tilblivelsen af de nye standardkontrakter, som interesseorganisationen FIDIC er i gang med at udarbejde til offshore-industrien.

Opbygningen af rådgivningsområdet offshore indgår som led i Kammeradvokatens strategi om at udbygge og styrke firmaets rådgivningspalette for at imødekomme eksisterende og nye kunders behov.