Sagens baggrund
Højesteret fastslog i UfR 1981.473 H, at en lønmodtager efter omstændighederne kan nægtes godskrivning af indeholdt A-skat, og der er i kølvandet på Højesterets dom afsagt en række domme, jf. f.eks. UfR 2013.1843 H, og truffet et stort antal administrative afgørelser om nulstilling af A-skat m.v.
Nulstilling er efter praksis som beskrevet i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.D.6, bl.a. betinget af, at den pågældende person i kraft af sin tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter m.v. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke er udsigt til, at der senere vil kunne ske betaling.
I den konkrete sag traf Skattestyrelsen den 18. maj 2020 afgørelse om, at skatteyderen ikke skulle godskrives A-skat og AM-bidrag, som i 2015-2017 var formelt indeholdt, men ikke blev afregnet af det selskab, som han var ansat i, og som efterfølgende gik konkurs ved dekret afsagt den 9. maj 2017.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens krav var forældet på tidspunktet for afgørelsen den 18. maj 2020, fordi forældelsesfristen på 3 år skulle regnes fra konkursens indtræden den 9. maj 2017.
Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev henvist til landsretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Ved landsrettens dom fik Skatteministeriet medhold i, at betingelserne for nulstilling er opfyldt, og at kravet ikke var forældet på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.